Væg-Uhr ”Gustav Becker”    
Jeg har arvet dette dejlige Gustav Becker uhr, med dets vidunderlige klang, fra min ven og genbo gennem mange år, Svend-Aage Knudsen og hans frue Betty, der begge desværre blev revet bort efter hhv. kort og lang-varige alvorlige sygdomme.

Uret er tilvirket i egetræ, men ikke afsyret. Dette var en meget brugt træsort til møbelfabrikation i 1920’erne. Urets stilart med facetslebne glas svarer også til ”møbel moden” i det pågældende årti, nemlig Jugendstil eller Skønvirke. [Link] Husk at uhrmoden ofte er nogle år bagud for resten af modeverdenen.
     Selve urskiven er udformet i en tolags metalplade, formentligt tyndt aluminium, dette endskønt aluminium ikke var et fremherskende materiale i 1920’erne. Skiven og pendulet fremstår med arabertal og mønstre, begge dele faconpresset i metallet. Farven er en lys messing/bronze kulør og tallene påmalede sorte.

         Her t.v. ses Uhrmacher Gustav Becker. ... Urets mål: H, B, D = 82, 36, 18 [cm.] Skivediameter = 21 cm.

Uret havde stået stille i så lang tid at smørelsen i urværket havde ”sat sig” så meget at uret ikke kunne, hverken gå eller slå. Slagpunktet (kl. 12 og kl. 6) var desuden forrykket med 22 minutter. Der var heldigvis ikke noget videre ”snavs” i værket, så en meget forsigtig smøring med symaskineolie løste problemet. Jeg hældte 10 dråber olie i en lille skål og dyppede en tynd skruetrækker deri. Jeg overførte derefter forsigtigt en lillebitte klat olie ad gangen til akselenderne, samt andre vitale steder (anker, ganghjul mv.) i urværket.
Efterhånden og efter en række genstarter kunne uret holde sig i gang. Det er MEGET vigtigt at uret hænger 100% lodret/vandret ! Ellers kan det ikke gå.

Det var straks værre med slagpunktet. Det er et uhr med slagrække, som i modsætning til uhre med slagskive, så godt som ALDRIG kommer ud af slag. For det meste er det på grund af, at timeviseren er forskubbet på akslen når et "slagrække-uhr" er kommet ud af slag, men her var det minutviseren der var "ude af slag". Det viste sig, at det ikke var minutviseren, der havde forskubbet sig på akselen. Noget der næsten ikke kan ske da den, som regel sidder på en firkant- eller stjerne-ende på akslen, i dette tilfælde en firkant. Og det var da heller ikke selve viseren der var forskubbet, men i stedet tandhjulet der styrer slagværket der var forskubbet (vredet) ift. minutviser-akslen. Jeg har aldrig set sådan en fejl før, det var ikke et taktproblem ifm. tandhjulene, det var selve prespasningen i tandhjul/aksel, der var vredet, men jeg fik da vredet det på plads igen og det sidder stadig fornuftigt godt fast på akslen, så man kan stille klokken uden problemer :-)

Slagværket slog kun ”enkeltslag” i starten. Der er tre temmeligt lange klangstave i uret, det var kun den ene klangstav der ville sige noget. Efter lidt yderligere smøring og motionering af slagværket kom alle tre klangstave i funktion. Når det slår er det kun med ”dobbeltslag” selvom der er tre hamre. De to af hamrene følges ad, idet de sidder på samme aksel. Den korte stav slår alene med den ene hammer, de lange stave slår sammen vha. dobbelthammeren. Tre klange, med kun to slag pr. time. Feks. kl. 5 = fem dobbeltslag. Halvtimeslag = et dobbeltslag.


Uhret er et fjederuhr og trækkes op med en nøgle.
Den venstre fjeder driver slagværket og den højre fjeder driver urværket.

Huskeregel: ”slaV” og ”uHr” :-)

Uret kan gå i næsten fjorten døgn (13½) når det er trukket helt op, så dette er ikke nødvendigt, hvis man trækker det ugentligt.


Michael Due Jensen, 10. aug. 2020



Hvordan man justerer et Penduluhr

PendulUhre er klassiske, funktionelle kunstværker, der har eksisteret i århundreder. De er også notorisk svære at holde fast på den korrekte hastighed. I modsætning til moderne elektriske ure holdes hastigheden på et Penduluhr ved at pendulet svinger under det, man kan justere ved at gøre pendulet længere eller kortere, dette påvirker hastigheden af Uhrviserne. At få det kalibreret kræver en smule tålmodighed.
Vurder hvor hurtigt eller langsomt dit Uhr kører. Gøre dette ved trække Uhret op, indstille tiden og start pendulet med et blidt sving.
Vent et helt døgn, se så hvor langt fra korrekt tid Uhret er, og i hvilken retning. Hvis det er mere end et minut, skal pendulet justeres.
Find justerslruen i bunden af pendulet. Denne hæver og sænker pendulet, som igen øger eller sænker hastigheden i Uhret. Jo kortere pendulet er, jo hurtigere vil Uhret gå.
Hvis dit Uhr går for langsomt: Drej pendulmøtrikken en fuld omgang, for at hæve pendulet. Hvis det kører for hurtigt, drej så pendulet sænkes. Træk Uhret op og indstil tidspunktet, som før og vent derefter en hel dag.
Kontrollér Uhret igen. Hvis det stadig går forkert, drej justerskruen kortere/længere. Gentag over flere dage indtil Uhret kan holde den korrekte tid.


Tips & advarsler

Uhre varierer meget med hensyn til hvor meget drejning af justerskruen ændrer hastigheden. Når du justerer den første gang og igen en dag senere, bemærk så hvor stor indflydelse det har haft (dvs. hvis en tur af møtrikken sænker eller øger det med et minut eller to, eller måske mindre). Brug disse oplysninger til at bestemme hvor meget du regulerer det næste gang.
Kilde: https://www.urmagerne.dk/historie/gustav_becker.shtml

Klassisk Penduluhr


Gustaf Becker Væguhr fra 1920 tallet.
Kilde: Internettet.  		    

Mit ”Penduluhr”


Mit eget Gustaf Becker Væguhr,
som forsigtigt er dateret til 1925. 		    

Min morfars Penduluhr


Min salig morfar, Skræddermester
A. C. Andersen fra Glumsø, havde dette Væguhr,
som også forsigtigt er dateret til ca. 1925.

Min morfars uhr

Uhret der stadig er i familiens eje har min morfar, der var skræddermester i Glumsø, byttet sig til for et sæt tøj, af Ibsen fra telefoncentralen. Ibsen boede i det røde hus på hjørnet af Storegade og Anlægsvej i Glumsø, det har min moster Inge fortalt. Det ser ud til at være fra samme periode, som det jeg har arvet.

Edvard Gustav Becker (1819 – 1885)

         Her t.v. ses Uhrmacher Gustav Becker.

Gustav Becker Wiener-regulatorI Silesia i det tidligere Østtyskland lå byen Freiburg. Den hedder i dag Sweibodzice og ligger i Polen. Her grundlagde Eduard Gustav Becker i 1847 sit firma og indledte dermed en gigantisk urfabrikation.

E.G. Becker lavede nogle af verdens bedste masseproducerede vægure. Princippet som han kørte efter var simpelt, hver mand sin maskine og dermed specialist på sit felt (kunne være produktion af kun en enkelt del), dette gav en top professionel og rationel produktion, samlet gav det en produktion af meget høj kvalitet.
Gustav Becker fik sin oplæring i Wien hos en urmager ved navn Happacher, som eksperimenterede med og afsluttede udviklingen af loddrevne væg-regulatorer, siden kendt som Wienerure.
G.B. satte sig det mål, at han ville lave den samme type ure i sit hjemland Silesia.
Uden midler, men med en masse gå på mod og entusiasme startede han fabrikation af ure op i Freiburg 1. april 1847.

G.B. begyndte at lave Wienerure på et lille værksted med 2 rum, han havde en ansat og 6 skolebørn til at hjælpe sig.

Den første Gustav Becker Wienerregulator kom i 1852, og for denne modtog han en medalje, som senere blev hans varemærke.

I 1901 ansatte firmaet en direktør fra Schwartzwalds urindustri, som tog fat på at videreudvikle GB-produktionen. Den stil, der tidligere havde kendetegnet GB-Wienerurene, blev ændret, og produktionen blev udvidet til også at omfatte andre typer ure som rejseure, marineure, køkkenure, bord- og gulvure mv.

Omkring 1913 begyndte man at lave ure med forskellige slag som f.eks. Kirkeslag, Harpeslag, Regina-Erotica og Westminster slag, samt vækkeure efter det amerikanske princip. De forskellige fabrikker specialiserede sig i at lave forskellige urdele som f.eks. glas, skiver, kasser, lodder, hjul osv.

Efter første verdenskrig producerede GB-fabrikken i Schwartzwald også lommeure. I 1926 blev G.B.(Vereingte Freiburger Uhrfabrikken A.G.) købt af et andet stort tysk firma, Junghans, og nummereringen forsvandt på værkerne. GB-urene blev fremstillet i Junghans's navn frem til anden verdenskrig og her ender Gustav Becker urene's historie.

Om Urmagerforretningen: C. Nørlunds Eftf. S. Peytz, Slagelse :

         Her t.v. ses Uhrmager S. Peytz' bomærke. Han ejede forretningen på Nytorv i Slagelse fra 1899 til 1942.

NØRLUND, JØRGEN CHRISTIAN, f. 4.4.1804 i København,
Død 21.4.1864 i Slagelse,
Gift. i Slagelse 30.10.1834 m. Margrethe Nielsen, død 1900.
Beskæftigelse som urm. i København 1830.
Beskæftigelse som ur- og instrument­mager på Nytorv i Slagelse 19/5 1834.
Efter 1864 bestyret af sønnen jens Chr. Nørlund.
Denne overtog forretn. som eneindehaver 1870.
I 1899 overtoges forretn. af S. Peytz (f. 1865), som siden 1880 havde været ansat i forretn.

H. FRANDSEN, f. 1893. Overtog i 1942 urmagerforretn. på Nytorv 4, Slagelse, som var grl. 7.5.1834 af J. C. Nørlund (1804-64). Fra 1899-1942 var S. Peytz indehaver af forretningen.