Romertallene på skiven herover betyder:

Forklaring til Romertallene på SWATCH-skiven herover

Romertallene på skiven herover betyder:

Forklaring til Romertallene på Bornholmer-skiven herover

Analogt digitalur

Urene til venstre her ovenover er såkaldte SWATCH @.beat ure.
Der vises et rundt ur med urskive og nedenunder et (næsten) konventionelt digitalur. Fælles for disse er at, der tages udgangspunkt i at døgnet deles i 1000, såkaldte, beats. Der er desuden på begge ure tilføjet 'CentiBeats' (eller hundrededele beats), dette er ikke standard i den oprindelige @.beats specifikation.
Digitaluret taler næsten for sig selv, et helt døgn er delt op i 1000 enheder, kaldet beats, på hver 86,4 standardsekunder, idet et helt døgn består af 24 x 60 x 60 = 86.400 sekunder. Decimaldelen viser 'CentiBeats' (eller hundrededele beats), der hver er på 0,864 standardsekunder.
Når uret viser @000.00.beats er det midnat iflg. Europæisk normaltid. Når .beat uret viser @500.00.beats er det tilsvarende middag i Europa.
.Beat tiden er ens i hele verden og begrebet 'sommertid' eksisterer ikke. Tidszoner eksisterer heller ikke. Det er således altid normaltid - og når klokken er @500.beats i Europa, så er den det også i Amerika og i Australien og i Kina m.fl. Det vil dog ikke være middag udenfor Europa på dette tidspunkt.

Det analoge .beats ur

Øverst til venstre ses et analogt .beats ur, som jeg selv har udviklet. Det ligger selvfølgelig helt uden for de oprindelige specifikationer idet, jeg ikke er bekendt med, at der skulle findes sådanne for analog visning af .beats tid.

Skiven

Det analoge .beats ur ligner til forveksling et almindeligt analogt skive ur, med tre visere. Men ser man nøjere efter, så er skiven inddelt i 10 felter, i stedet for de vanlige 12 (timer). Disse felter er nummererede med romertal fra 'C' til 'M' (svarende til hhv. 100 og 1000) på den inderste skala. Oversættelse til romertallene findes under urene. Hvert felt er desuden delt i 10 underinddelinger i stedet for der vanlige 5 (minutter). Tilsammen er der 100 af disse underinddelinger, som er markeret fra 10 til 100 med arabertal på den ydre skala.
Den nærmere brug af skivens inddelinger beskrives nedenunder.

Viserne

De tre visere, kalder vi for hhv.: Den lille-, Den store- og Den tynde viser, dette er for at undgå forveksling med almindelige urvisere.

Den lille viser :
Den lille viser foretager en omdrejning per døgn, svarende til 24 gammeldags timer eller 1000 .beats. Viseren relaterer til Romertal skalaen, der har en inddeling på 100 .beats. På den kan tiden direkte aflæses, omtrent som timeviseren på et alm. ur. Hvis viseren står i nærheden af DCC (700), ja så er klokken ca. @700.beats. Hvis den står midt imellem CC (200) og CCC (300), så er klokken ca. @250.beats. Hvis den står lidt forbi D (500), er klokken lidt over @500.beats, and so on!
Den store viser :
Den store viser foretager 10 omdrejninger i døgnet og relaterer til arabertal skalaen, yderst på urskiven. Der går 100 .beats på en omgang og 10 .beats per inddeling.
En omdrejning på 100 .beats tager 2,4 time, eller 2 timer og 24 minutter = 144 minutter.
Inddelingerne på 10 .beats tager 14,4 min. eller 14 min. og 24 sek.
Underinddelingerne på 1 .beat tager 1,44 minut eller 1 minut og 26,4 sekunder.
Hvis den lille viser er gået forbi DC (600) og den store viser står på 55, så er klokken @655.beats und so weiter.
Den tynde viser :
Den tynde viser foretager 1 omdrejning for hvert .beat, som varer i 1,44 minut eller 1 minut og 26,4 sekunder.
Hver inddeling på den ydre (arabertal) skala er på 10 .centibeats og tager 0,144 minut svarende til 8,64 sekunder.
Hver underinddeling på skalaen svarer til en .centibeat der så tager 0,0144 minut eller 0,864 sekund på de gamle ure.
Hvis den lille viser er gået lidt forbi C (100) og den store viser er lidt forbi 23 og den tynde viser står på 45, så er klokken @123.45.beats

Men bare rolig, det er kun et spørgsmål om tilvænning og tager kun en enkelt generation eller to :-)
Selve grundprincippet er ihvertfald godt nok og ideen er jo genial. Så en arbejdsdag på ca. @300.beats lyder jo ikke så slemt !

.Beat viseruret

Jeg har søgt internettet tyndt efter et analogt .beat ur, men uden det store held, så derfor har jeg selv udviklet et. Det ses øverst til venstre i dette vindue. Til højre er et almindeligt 'Bornholmer' ur, til sammenligning. Nutid og fortid mødes :-)

Franskmændene var først

Under den franske revolution, som fandt sted 1789-1799, blev et nyt ur og en kalender opfundet i et forsøg på at afkristne tiden og skabe et mere rationelt system for at erstatte den gregorianske kalender. Den franske republikanske kalenders dage bestod af ti timer på hundrede minutter på hundrede sekunder, hvilket markerede en afvigelse fra det basale 12 (duodecimale) system, der blev brugt i mange andre enheder af mange kulturer. Systemet blev afskaffet i 1806.

Internet Time

What is a Swatch .beat? Kilde/Source : www.swatch.com
Hvad er en Swatch .beat ? Wikipedia DK - Wikipedia EN

We have divided up the day into 1000 '.beats'. So, one Swatch '.Beat' is equivalent to 1 Minute 26.4 Seconds.
Man har delt døgnet op i 1000 '.beats'. Så et Swatch '.Beat' svarer til 1 Minut og 26.4 Sekunder.

Why use Internet Time?
Hvorfor skal vi bruge Internet tid ?

Internet Time exists so that we do not have to think about timezones. For example, if a New York web-supporter makes a date for a chat with a cyber friend in Rome, they can simply agree to meet at an '@ time' - because internet time is the same all over the world.
Internet tiden er lavet så vi ikke behøver. at tænke på tidszoner. For eksempel, hvis en WEB-supporter i NewYork laver en aftale med en 'Cyber ven' i Rom, så kan de bare aftale en '@.beats tid' - fordi Internet tiden er den samme i hele verden.

Where is the Internet Time meridian?
Hvor er Internet Tids Meredianen ?

Biel Meantime (BMT) is the universal reference for internet time. A day in internet time begins at midnight BMT (@000 Swatch .Beats) (Central European Wintertime).
Biel Meantime (BMT) er den universielle reference for Internet tiden. Et døgn, i Internet tiden, begynder ved midnat BMT (@000 Swatch .Beats) (Central Europæisk normaltid).

When did Internet Time start?
Hvornår startede Internet tiden ?

The BMT Meridian was inaugurated on October 23rd, 1998, in the presence of Nicholas Negroponte, founder and director of the media laboratory at the Massachusetts Institute of Technology.
BMT Meridianen blev indstiftet 23. oktober 1998, under overværelse af Nicholas Negroponte, grundlægger og direktør af 'Media laboratory' på 'Massachusetts Institute of Technology'.

JavaScript Kilde: https://www.w3schools.com/graphics/tryit.asp?filename=trycanvas_clock_start

Og hvad med et ur der går baglæns ?