DrejeSkive Uhr
Til venstre her ovenover ses et DrejeSkive Uhr. Det særlige ved uhret er at viseren står stille og tre skiver roterer koncentrisk omkring det samme center (ja - hvad ellers ? Det er jo det koncentrisk betyder :-)
Den inderste skive, med romertal, er timeskiven, den næste er minutskiven og den yderste er sekund-udlæsnings-skiven.
Den tredelte viser står altid i den samme position, nemlig lodret op. Uhret drejer - viserne står stille !
Uhret er opbygget i flere lag, nederst er naturligt nok den faste del af skiven med tekst og årstal på. I samme lag er også den hvide minut/sekund-inddelingsring samt den ydre ramme.
Næste lag er viseren, som ligger under talskiverne, dvs. tallene skrives ovenpå viseren når disse passerer.
Øverste lag udgøres af talskiverne, der roterer op forbi den tredelte viser.
Aflæsning af klokkeslæt er ikke nødvendigvis intuitivt, men på den anden side heller ikke den store videnskab.
Hvis timeskiven feks. står med tallene I og II på hver side af viseren, så er klokken et antal minutter over et.
Hvis så minutskiven står med værdierne 23 og 24 (tælles på den hvide ring, som på et normalt uhr) på hver side af viseren, så vil klokken være et antal sekunder over 1:23, altså 23 minutter over et.
Og hvis så sekundskiven står med tallet 45 lige over viseren, så kan vi aflæse klokken som 01:23:45 eller måske 13:23:45, hvis det ellers er lyst udenfor.
Herunder vises endnu et eksempel, med både billede og beskrivelse af aflæsningen af et (stillestående) DrejeSkiveUhr :
Eksempel: Uret på billedet herover kan aflæses således :
Timeskiven står på XI (11), så klokken er enten lidt i - eller lidt over 11.
Minutskiven står på 2. Altså 2 minutter efter 60 (aflæses på den hvide ring). Klokken er altså 2 minutter over 11, eller 11:02.
Sekundskiven viser 25, så den nøjagtige tid er altså 11:02:25, eller to minutter og 25 sekunder over 11.
Disclaimer :
Hvis du ikke ser uhret, som beskrevet, er det måske fordi du ikke har adgang til W3zyx-plugin modulet, der er en forudsætning for funktionaliteten. I så fald vises i stedet et almindeligt uhr med guldfarvet skive og vanlige sorte visere og i bedste fald går viserne den rigtige vej rundt, højre om.Lidt philosophi
Mateo de Alimenis Campani (1678) sagde for mange år siden: (Latin)Horologium, solo naturae motu, atque ingenio, dimetiens, et numerans momenta temporis, constantissime aequalia.
Google; Latin -> Dansk: Uret, karakteren af bevægelsen af jorden, og den geniale, diameter, og blev regnet blandt de øjeblikke af tid, den mest konstante er ens. (Giver ikke rigtigt mening)
Google; Latin -> Engelsk: A clock that, by natural motions alone, indicates regularly equal divisions of time. (Giver bedre mening)
Loduhret; Engelsk -> Dansk: Et ur, der med naturlige bevægelser alene, indikerer regelmæssige og ens tidsopdelinger. (OK)
- Mateo de Alimenis Campani (1678)
JavaScript Kilde: https://www.w3schools.com/graphics/tryit.asp?filename=trycanvas_clock_start with Thanks.
Lidt om Romertal
Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver. Talsystemet er ældre end det romerske alfabet.Det etruskiske/romerske talsystem dominerede i Europa i næsten 2.000 år. Imidlertid er romertal svære at håndtere, og matematiske beregninger blev generelt foretaget på en "abacus" af græsk abax = "bræt" eller "regnebræt".
Før det Hindu-Arabiske talsystem blev taget i brug, optalte, adderede og subtraherede folk med en abacus en forløber for vore dages regnemaskine, sandsynligvis opfundet af de gamle sumerere i Mesopotamien. Grækerne og romerne brugte småsten eller metalskiver som tælleværk. De flyttede disse på afmærkede brætter for at løse matematiske problemer. Senere blev tælleskiverne trukket på strenge monteret i en ramme. De tidlige abacus'er havde ti tælleskiver pr. streng. Den moderne udgave har en delelinje. Tælleskiver over linjen tæller fem; dem under, en. Det er unødvendigt at håndtere tællere større end fem i værdi. Gennem tiden har det mere bekvemme titalsystem, der opererer med nulfunktionen (dvs. de "arabiske tal") erstattet romertal.
I dag bruges romertal til at angive årstal på monumenter og grundsten samt i regentnumre (eksempelvis Frederik IX). De kan også bruges til at nummerere indledningssider i bøger, bindnummer for bøger i flere bind, og timerne på ure.
Regler for romertal
Syv bogstaver betegner tallene i det romerske system:I = 1
V = 5
X = 10
L = 50
C = 100 (Centum)
D = 500
M = 1000 (Mille)
Romertal skal skrives så kort som muligt, typisk ved brug af disse regler:
Hvis et mindre tal skrives før et større tal, trækkes tallet fra det store, for eksempel :
Hvis et mindre tal skrives efter et stort tal, lægges tallet til det store, for eksempel :
Største tal skal stå til venstre, undtagen hvis der trækkes fra.
I, X, C og M må lægges til en, to eller tre gange, og skal stå sammen når de lægges til.
I, X og C må kun trækkes fra en gang, og kun således:
I kan kun stå foran V og X for værdien IV = 4 og IX = 9.
X kan kun stå foran L og C for værdien XL = 40 og XC = 90.
C kan kun stå foran D og M for værdien CD = 400 og CM = 900.
V, L og D må kun bruges en gang.
En streg over et tegn tilkendegiver multiplikation med 1.000: V = 5.000
De største mulige romertal med de 7 grundtal henholdsvis uden og med tusindmultiplikator er:
I intervallet 1-3999 svarer det decimale heltal 3888 til det længste romertal med 15 bogstaver: MMMDCCCLXXXVIII.
Leg selv med Romertallene her
Romer Nul
I år 525 begyndte romerne at bruge ordet nulla for tallet nul. Omkring år 725 kender man til et tilfælde hvor symbolet N er brugt for nul sammen med traditionelle romertal (feks. i Bedes angivelser af månens størrelse ved jævndøgn). Nul er således kommet sent ind i romertallene.Det at romerne oprindeligt ikke har haft et enkelt bogstav til at angive nul, har fået mange til fejlagtigt at tro at romerne slet ikke kunne angive nul.
Kuriosa
Det er ikke ualmindeligt at se tallet 4 skrevet som IIII i stedet for IV. Mens den præcise årsag synes tabt, er der til gengæld en række mere eller mindre gode bud på hvorfor.Da romertallene var i brug i den egentlige romertid, var rigets øverste gud Jupiter, og hans navn blev stavet IVPPITER. Af den grund holdt nogle sig tilbage med at skrive 4 som IV og nogle brugte i stedet IIII (dette kan ses på solure fra perioden), og den tradition har således overlevet til vor tids mekaniske ure. Andre mener også at traditionen stammer fra antikke solure, men angiver en mere simpel årsag, nemlig at notationen IV stammer fra tiden efter romerrigets fald og et faldet rige producerer færre luksusgenstande som solure, og dermed blev det IIII som gav standarden for traditionen.
Alternativt kan forklaringen være et spørgsmål om at det visuelt balancerer bedre med det modstillede VIII. På den måde får man et ur hvor I dominerer den første del af uret, V dominerer midten, mens X dominerer den sidste del.
Verdens "første" uhr
Sylvester II, der blev født ca. 945, blev pave fra den 2/4 999 og frem til den 12/5 1003. Hans borgerlige navn var Gerbert d'Aurillac og han var i 980'erne, før sin tid som pave, rektor for katedralskolen i Reims, men blev senere, fra 998, Ærkebiskop i Ravenna, hvorfra han blev udpeget til embedet som den første franske pave.Han opfandt, som ung blandt andet, i 966 en enkel mekanisme, der ringede med regelmæssige mellemrum for, at kalde munkene til bøn.
Denne mekanisme anses, som det første mekaniske ur.
Men da uhret kun kunne ringe, var der sandsynligvis ingen romertal og ingen skive eller visere.