|
Dagens Mine Uhre : Mine_loduhre |
11:49:06 |
 VerdensUhrmager Jens Olsen.RIP. (1872 - 1945) 
Urkasse-stilarter.Hovedtyper af Bornholmer uhrkasser. a) Barokkasse (Louis XIV). [1740 til 1800] b) Tidlig Louis Seize (Louis XVI). [1780 - 1790] c) Sen Louis Seize. [1790 - 1800] d) Empirekasse "Mand". [1800-1900] e) Empirekasse "Frøken" [1830 og frem]. f) Empirekasse "Kone" [1830 og frem]. 
Ugle med store sultne øjne
Uhret på Holmens kirke københavn.Bemærk "IV" for klokken fire. 
Big Ben i London.Bemærk igen "IV" for klokken fire. Klik billedet for detaljer. 
RådhusUhret i københavn.Bemærk det "rigtige IIII" for klokken fire. 
Jens Mortensen Uhrskive.Bemærk sekundviseren og det "rigtige IIII" for klokken fire. Romertallet er ægte, men ikke sekundviseren. Den er et resultat af digital billedmanipulation 😀
Et transportskadet pendulophæng.
Lodder fra et Engelsk, 3-lodders, George III, John Ellicott standur.
Reguleringsanvisning for penduluhre.
Lodder og HåndSving fra en Bornholmer. Tingene er i privat eje.Det er lodderne, på ca. 10 pund hver, der driver hhv. uhret og slagværket. Håndsvinget bruges til at hæve lodderne 1 gang om ugen. Uhret går ca. 12 timer pr. omgang med svinget, det er 14 omgange for en hel uge. 
R=A pendul med anvisning for brug af justermøtrikken.Bemærk pilen der peger ned på møtrikken. Dette er ikke et bornholmer-pendul, måske snarere et Fransk uhr. Bogstaverne betyder "Langsom" og "Hurtig", R A for hhv. Retard og Advance og det er franske ord. 
Gyldent Anker svinggaffel jern.
Bornholmeruhrværk med en skæv svinggaffel.
Bornholmer Uhrværk set bagfra, med det gyldne vaerktøj mod (din) højre side.
Engelsk Castel standur af lys og mørk mahogni. Bemalet urskive med Skotske landsbybygninger samt rivende kvinde på marken. Urskive med romertal.Et meget stort uhr: Højde 237 cm. Bredde 72 cm. Dybde 25 cm 
Nærbillede af Engelsk Castel standur. Bemalet urskive med Skotske landsbybygninger samt rivende kvinde på marken. Urskive med romertal.
Et danskproduceret Louis XVI (seize) BornholmerUhr, dateret ca. 1810.Uhret er i privat eje. |
LodUhre: Planlagte Uhr beskrivelser
Indholdsfortegnelse :Planlagte og implementerede emnerBornholmsk urmageri fra 1740'erne Appendix : Bornholmeren og Romertallene Empirebornholmeren Uhrskivens tal Vi kan nu fastslå 2 ting : Transport af Uhre Reguleringsanvisning for penduluhre Bornholmske LodUhre Hvordan man regulerer et bornholmeruhr Tips & advarsler Opretning af skæv pendularm Det gyldne værktøj Bornholmske Uhrmagere Bornholmsk urmageri fra 1740'erne
Planlagte og implementerede emner 🔝
Bornholmsk urmageri fra 1740'erne 🔝ENGELSKE STANDURE BLEV TIL KENDTE BORNHOLMERUREHistorien om de bornholmske ure begynder med et skibsforlis. I 1744 strandede et hollandsk skib med en ladning engelske standure mellem Rønne og Hasle. Nogle lokale håndværkere som var vant til at dreje træ og derfor havde gode forudsætninger for at arbejde med finere mekanik, blev sat til at rense og reparere urene, før de blev sendt på strandingsauktion. Håndværkerne fik derefter selv lyst til at fremstille ure og på kort tid kom der gang i en produktion og eksport af urene. Man producerede dels til de lokale købstæder og gårde, dels til eksport til resten af Danmark. Otte håndværkere blev de første selvlærte urmagere, hvoriblandt de to brødre Otto og Peter Arboe er særligt kendte. Den dygtigste urmager var imidlertid Jørgen Peter Arboe, søn af Peter Arboe. Jørgen var med til at oprette et slags urmagerlav, som blev kaldt Rønne Uhrmagerinteressentskab, der fungerede i årene 1821 - 1894. Sidst i 1800-årene valgte håndværkerne ikke at omstille produktionen til fabriksproduktion. De ville holde fast i det traditionelle håndværksfremstillede ur og idealet om høj kvalitet. Men de tabte konkurrencen til billige importerede fabriksure. I alt var knap 240 urmagere virksomme på Bornholm i perioden ca. 1750 - 1900. Bornholms Museum har verdens største samling af bornholmerure, og et stort udvalg af dem er udstillet på museet. At urmageriet var kommet i gang omkring 1750, og at det var drejere, der påbegyndte det, viser et notat, der findes i en samling optegnelser fra denne tid, som Øens daværende amtmand, Johan Christian Urne, har efterladt. Notatet lyder: "Borger og snedker Poul Ottesen Arboe, endnu boende i Rønne, hvor to sønner er blevet navnkundige ved det, de selv har lært sig drejer- og urmagerkunsten, så at mange stueure af deres arbejde forsendes til København og andre steder". De to navnkundige sønner hed Otte og Peter Poulsen Arboe. Otte Poulsen Arboe var den ældste. Han var født den 3. april 1719 og må have taget borgerskab i Rønne 1741, da han blev 21 år, eller kort efter. Han var ugift og boede hele sit liv i faderens ejendom på vestsiden af Store Torv i Rønne. Her døde han den 19. august 1773. Peter Poulsen Arboe var født den 19. april 1726 og var således 7 år yngre end broderen. Han boede også hos faderen, i alle tilfælde indtil han blev gift i 1748. Derefter boede han en tid i det nuværende Nørregade, men flyttede i 1752 til en ejendom, han havde købt i Storegade. Her boede han, til han døde i 1766, 7 år før Otte Arboe. Efter det foreliggende må brødrene have fremstillet de første bornholmerure, medens de arbejdede sammen på værkstedet hos faderen. Antageligt efter at Otte Arboe havde løst borgerskab (o. 1748), men før Peter Arboe flyttede hjemmefra (o. 1748). Man må antage, at Peter Arboe har arbejdet som medhjælper hos broderen, indtil han selv løste borgerskab i 1750. Der er bevaret ikke så få ure med Otte Arboes navn, men måske endnu flere med Peter Arboes. De er alle standure med barokprægede trækasser, jernskiver med støbte hjørneornamenter og talkranse af tin med romertal. Værkerne er af messing. Alle de bevarede ure er af god kvalitet; men det må de nødvendigvis være i betragtning af deres alder. Eventuelle dårligt fremstillede ure er for længst slidt op. Ingen af de bevarede ure har værk af træ eller udviser træk, der kan føres tilbage til træværker. Har sådanne eksisteret, er de forlængst gået tabt. Man har hidtil ikke påvist en udviklingslinie inden for brødrenes ure; men det vil måske komme, når urene bliver nærmere undersøgt. Deres ure er som regel nummererede. For Otte Arboes vedkommende kendes der numre op til 759, for Peter Arboes til 1757. Flere forfattere har anført, at de bornholmske ure har stor lighed med samtidige engelske standure. Desværre har de ikke specificeret, på hvilke områder lighederne er at finde. Det virker, som om man har godtaget strandingstraditionens oplysning om, at de første bornholmerure var kopieret efter de strandede engelske ure. Da de ældste bornholmerure har stor lighed med samtidens danske standure, kan man lige så godt antage, at bornholmerurene bygger på den almindelige danske urmagertradition. I årene 1750-70 voksede det bornholmske urmageri. Der kom flere og flere urmagere i Rønne. Man må antage, at de nye urmagere enten havde lært hos brødrene Arboe eller også hos brødrenes elever. Der er ikke oplysninger, der tyder på, at der er kommet fremmede urmagere til øen i disse år. Rønne borgerskabsprotokol er ikke bevaret fra tiden før 1766. Derfor er oplysningerne om de første bornholmerurmagere meget tilfældige. Men antageligt var Claus Bohn (død 1787), Ole Henrichsen (nævnt 1753) og Tønnes Rasch blandt brødrene Arboes første elever. Blandt de urmagere, der nævnes i borgerskabsprotokollen fra 1766-1800, er følgende de mest kendte: Jens Michelsen eller Michael og Jørgen Peter Arboe, der begge får borgerskab i 1776. Endvidere Hagen Funch og Anthoni Schov, der får borgerskab i 1780. Chr. Bidstrup, Poul Hansen og Chr. Due, der får borgerskab i 1782. Poul Arboe, borgerskab i 1784, samt Joseph Bjerregrav og Edvart Sonne, der får borgerskab i 1787, og endelig Niels Sonne, der får borgerskab i 1792. Der findes endnu ure, der er lavet af disse urmagere. Appendix : 🔝I de følgende afsnit kan der forekomme repetitioner fra den ovenstående tekst. Dette er for læserens skyld og bunder i det man kalder "genkendelsens glæder" 😀Bornholmeren og Romertallene 🔝Urtypen - Generel beskrivelse.(Kilde: https://www.urmagerne.dk/historie/bornholm.shtml) Empirebornholmeren 🔝Empirebornholmeren har en hvidmalet, rund jernskive med sortmalede tal og enkle messingvisere. Som hovedregel gælder, at skiver med arabertal er ældre, skiver med romertal er yngre. Urmagerens navn eller forbogstaver kan desuden findes malet på skivens bagside. Tilsvarende kan urmagerens navn, urets tilblivelses år eller værkets nummer være slået ind i værkets bagside.Kasserne består af fod, pendulkasse og hoved. Foden har skrå sider. Pendulkassen kan have haft det. På fodens forside findes et udskåret draperi, på pendulkassens hjørner kvartstave med sokkel og kapitæl, under hovedet en tandsnitgesims. Hovedet har lige sider og rundt vindue ud for skiven. Om vinduet er en udskåret laurbærkrans, til tider også en række perler. Hovedet er lige afsluttet foroven; men oven på hovedet kan findes et gennembrudt galleri eller en krone. Empirebornholmeren er altid malet, ofte i såkaldte almuefarver, f.eks. i stilfærdigt blåt, grønt eller rødt. Den kan yderligere være dekoreret med små blomster. Empirebornholmerne blev fremstillet gennem hele det forrige århundrede, d.v.s. 1800-1900. Senere efterligninger af bornholmerure er som regel af denne type. Empirebornholmerens hovedtype kaldes til tider for en han-bornholmer eller manden. Uhrskivens tal 🔝Urskiven har romertal, men har som mange andre ure et forkert 4-tal (nemlig IIII i stedet for det korrekte IV.)Urmager Niels Pedersen har flg. 4 mulige forklaringer: (Kilde: Urmagerbladet 'Tid og Syn' 4/2000) 1. Jupiter. Da man "opfandt" uret, formentlig en gang i 1200-tallet, var det videnskabelige sprog latin. Her er et U og V samme tegn, og da I og J også kan erstatte hinanden, kunne IV (eller JU) være det samme som romernes øverste gud, nemlig Jupiter, og ham ville man ikke have på en kristen urskive. Man foretrak så i stedet at skrive IIII. 2. En fransk konge. Der var en fransk konge - jeg tror, det var Ludvig med tallet 14 som interesserede sig for mekanik. Han havde selv lavet et ur, men af en eller anden grund havde han lavet 4-tallet som IIII, og så bestemte man, at af hensyn til "majestæten", skulle det være sådan for fremtiden. 3. Romertallene anvendte man oprindelig kun ved at sætte de største tal først og så de mindre bagefter. Altså blev rækkefølgen: I - II - III - IIII - V - VI og så videre. Senere fandt man så på, at man kunne give de små tegn en negativ værdi, hvis man satte dem foran et større tegn, og så blev rækkefølgen sådan: 4. Den dekorative forklaring. Hvis man udformer 4-tallet som IV, får man en fornemmelse af, at der bliver, "overvægt" i skivens ene side, fordi IV og V "fylder for lidt" i forhold til VII og VIII. For øvrigt er et af de mere markante ure i København, nemlig uhret på Holmens Kirke, også udstyret med et "forkert" IV - tal (forkert, når vi taler om uhrskiver). Det samme gælder for uhret "Big Ben" i London, her finder vi også et "IV" romertal. Vidste du forresten at: Big Ben er det man kalder den største klokke i Westminster Palace i London. Navnet benyttes ofte fejlagtigt om uhret eller om hele klokketårnet, der ligger i den nordøstlige ende af bygningen og hed St. Stephen's Tower, før det blev omdøbt til Elizabeth Tower i 2012. Vi kan nu fastslå 2 ting : 🔝Hvad er den mest korrekte brug af romertallet for 4 ?
Som man siger: "Sådan er dét og sådan ér det!" Eller siger man det omvendt ? Romertallene har jo ligesom talesprogene udviklet sig gennem årene. I gammel stil var den højeste værdi der kunne angives med romertal: 3999 = MMMCMXCIX. Det kunne man jo ikke leve med i det lange løb, så nogen fandt på at sætte en vandret streg over romer-cifrene (lidt ligesom man gør i vektorregning) og værdierne skulle så ganges op med en faktor 1000. Dvs. :
Det er også dejligt nemt at skrive: 1012 i stedet for 1.000.000.000.000 (en billion) ! Transport af Uhre 🔝Når et uhr med lodder og/eller pendul skal transporteres over længere afstande, feks. uden for stuen hvor det plejer at stå, så skal nedenstående "gode råd" meget gerne iagtages. Mest af hensyn til uhrets fortsatte velbefindende.Se også billedet af "Et transportskadet pendulophæng" i venstre spalte.
Det skulle nu være muligt at transportere Uhret uden at beskadige de vitale dele, også over længere afstande. Reguleringsanvisning for penduluhre 🔝Det er lodderne, som regel 2 stk. á 10 pund på et rigtigt BornholmerUhr, der driver værkerne. Det venstre lod driver slagværket og det højre lod driver urværket.Huskeregel: "slaV" og "uHr" 😀 Det er iøvrigt samme huskeregel for ure med fjederoptræk. Som nævnt er det lodderne og ikke pendulet der trækker uhrværket. Pendulet bruges derimod til at holde en konstant hastighed. Svingningstiden T, kan beregnes af: T = 2 ∙ π ∙ √(L/g) Hvor L er pendulets længde og g er tyngdeaccelerationen = 9,82 og √ er kvadratroden. I rigtig gamle bornholmeruhre, som dette, lavede man pendullængden på 1,0 m. Hvorfor mon det? Svar : Den svinger en hel periode på cirka 2 sekunder og det gør beregningerne af tandhjulsudvekslingerne noget nemmere. Bogstaverne R=A på penduler er ret almindelige og der anvendes tit krøllede bogstaver, men bogstaverne ses ikke så tit på bornholmere. De betyder "Langsommere" og "Hurtigere" (R A for hhv. Retard og Advance). De angiver hvilken vej pendulets juslér møtrik skal drejes for at regulere urets hastighed. De generelle huskeregler er: Når man drejer justérskruen og dermed linsen opad, "skruer" man hastigheden op. Uret går hurtigere. Et kort pendul har kort udsvingningstid. Uret går hurtigt. Når man drejer justérskruen og linsen nedad, "skruer" man hastigheden ned. Uret går langsommere. Et langt pendul har lang udsvingningstid. Uret går langsomt. Se også skitsen "Reguleringsanvisning..." i venstre spalte. Bornholmske LodUhre 🔝Hvordan man regulerer et bornholmeruhr 🔝Bedstefar Uhre er klassiske, funktionelle kunstværker, der har eksisteret i århundreder. De er også notorisk svære at holde fast på den korrekte hastighed. I modsætning til moderne elektriske ure holdes hastigheden på et bornholmeruhr ved at pendulet svinger under det, man kan justere ved at gøre pendulet længere eller kortere, dette påvirker hastigheden af Uhrviserne. At få det kalibreret kræver en smule tålmodighed.Vurder hvor hurtigt eller langsomt dit Uhr går. Gør dette ved trække Uhret op, indstil tiden og start pendulet med et blidt sving. Vent et helt døgn, se så hvor langt fra korrekt tid Uhret er, og i hvilken retning. Hvis det er mere end et minut, skal pendulet justeres. Find justerskruen i bunden af pendulet. Denne hæver og sænker pendulet, som igen øger eller sænker hastigheden i Uhret. Jo kortere pendulet er, jo hurtigere vil Uhret gå. Hvis dit Uhr går for langsomt: Drej pendulmøtrikken en fuld omgang, for at hæve pendulet. Hvis det kører for hurtigt, drej så pendulet sænkes. Træk Uhret op og indstil tidspunktet, som før og vent derefter igen et helt døgn. Kontrollér Uhret igen. Hvis det stadig går forkert, drej justerskruen kortere/længere. Gentag over flere dage indtil Uhret kan holde den korrekte tid. Tips & advarsler 🔝Uhre varierer meget med hensyn til hvor meget drejning af justerskruen ændrer hastigheden. Når du justerer den første gang og igen en dag senere, bemærk så hvor stor indflydelse det har haft (dvs. hvis en tur af møtrikken sænker eller øger det med et minut eller to, eller måske mindre). Brug disse oplysninger til at bestemme hvor meget du regulerer det næste gang.Kilde: https://www.urmagerne.dk/historie/bornholm.shtml Opretning af skæv pendularm 🔝Det gyldne værktøj 🔝Nedenstående anvisninger udføres på eget ansvar. Forfatteren kan ikke gøres ansvarlig for fejlfortolkning af vejledningen.Hvis "Anker-svinggaflen" skal justeres, det kán faktisk forekomme, så kan man anvende det "Gyldne Anker-svinggaffel-jern". Hvis man ikke ønsker at købe et sådant, så kan man selv fremstille det. Jeg har brugt et forgyldt jernrør og 2 små (M6) møtrikker. Det er vigtigt at jernrøret er forgyldt 😀 Før nedenstående procedure indledes er det meget vigtigt, at uret er linet op på sin blivende/sædvanlige plads og uhrværket sidder på sin faste plads, med pendul og begge lodder. Det sidste af hensyn til balancen i urværk-ophænget. Den øverste kasse (hovedet) kan godt afmonteres, det giver bedre plads og udsyn til arbejdsområdet. Inden man begynder at rette i vildelse, skal man notere sig til hvilken side pendulet "går i stå". Det er sådan, at hvis pendulet springer bare et enkelt "tik" eller et "tak" over, så går det i stå. Du finder ud af hvilken side der er sprunget over, ved at bevæge pendulet (der nu står stille) forsigtigt til en af siderne, til normalt udslag, indtil hæmværket siger "tik". Hvis det ikke siger noget, så prøv at bevæge pendulet til den anden side i stedet. Notér dig, til hvilken side du skal bevæge pendulet, for at det udløser et "tik" og start så uret igen - og lad det så gå i stå igen. Kontrollér så at pendulet stadig kan udløse et "tik", til den samme side som før. Gør dette nogle gange, så du er helt sikker på. at det stopper til samme side hver gang. Hvis det er "fifty - fifty", så er der nok noget andet galt med uret. Hvis det derimod stopper til samme side hver gang og uret ellers er i "lod og Water", så er anker-svinggaflen skæv og skal rettes. Men PAS PÅ, der skal næsten ingen kræfter bruges. Hvis det manglende "tik" findes i venstre udsving og værktøjet sættes ind fra (din) højre side, skal du vride værktøjet forsigtigt opad, husk at holde imod på værktøjet, med den anden hånd bagpå urværket, så du ikke ødelægger ankeret. Hvis det manglende "tik" derimod findes i højre udsving og værktøjet igen sættes ind fra højre side, skal man vride værktøjet forsigtigt nedad, husk at holde imod på værktøjet, med den anden hånd bagpå urværket, så du ikke ødelægger ankeret. Hvis værktøjet sættes ind fra (din) venstre side, skal du vride modsat af ovst. Svinggaflen er lavet af en meget blød jernlegering, så der skal udvises tilbørlig forsigtighed under rette-processen. Mit Gefühl, som de siger i udlandet. Når man mener, at svinggaflen har fået det tilstrækkelige bøj, startes uret igen. Der kan nu forekomme tre mulige resultater : 1) Uret går igen i stå til samme side som før (prøv flere gange): Du har ikke bøjet svinggaflen tilstrækkeligt, prøv igen. 2) Uret går nu i stå til modsatte side end før (prøv flere gange): Du har nu bøjet svinggaflen for meget, prøv at bøje i modsat retning. 3) Uret går perfekt 😀 Tillykke ! Men prøv at lytte rigtigt godt efter "tik-tak" rytmen. Det skal IKKE være "tik-TAK" ejheller "TIK-tak", men derimod "tik-tak". Det kan godt være svært, at få den rigtige rytme ! Held og lykke. Bornholmske Uhrmagere 🔝Det bornholmske urmageri begyndte, da et hollandsk skib lastet med stueure strandede ved Bornholm natten mellem den 15. og 16. november 1744. Urene kan sagtens have været engelske, for afsenderen, fransk konsul Jean Georg Hansen, drev omfattende handel med dem. De blev sendt til reparation hos rokkedrejer Poul Ottesen Arboe i Rønne, som gennem istandsættelsen af dem fik nok viden om ure til at lave sine egne.Med de billige priser blev bornholmerurene hurtigt populære over hele Danmark. Familien Arboe er kendt som nogle af de bedste fabrikanter. Peter og Otto Arboe fremhæves. Værkerne sattes i hjemmelavede urkasser (barok- Louis XVI- og sen-Louis XVI-kasser (empirekasser)). Et empireur med en lige overlinie kaldes en hanbornholmer eller mand. Frøkener og koner er ure, der har sirligt hovedtøj på. Den bornholmske kvindedragts pyntelige nølle nævnes som inspiration. Bornholmsk urmageri fra 1740'erne 🔝ENGELSKE STANDURE BLEV TIL KENDTE BORNHOLMERURE[Se billeder af: Engelsk Castel standur i venstre spalte] Historien om de bornholmske ure begynder med et skibsforlis. I 1744 strandede et hollandsk skib med en ladning engelske standure mellem Rønne og Hasle. Nogle lokale håndværkere som var vant til at dreje træ og derfor havde gode forudsætninger for at arbejde med finere mekanik, blev sat til at rense og reparere urene, før de blev sendt på strandingsauktion. Håndværkerne fik derefter selv lyst til at fremstille ure og på kort tid kom der gang i en produktion og eksport af urene. Man producerede dels til de lokale købstæder og gårde, dels til eksport til resten af Danmark. Otte håndværkere blev de første selvlærte urmagere, hvoriblandt de to brødre Otto og Peter Arboe er særligt kendte. Den dygtigste urmager var imidlertid Jørgen Peter Arboe, søn af Peter Arboe. Jørgen var med til at oprette et slags urmagerlav, som blev kaldt Rønne Uhrmagerinteressentskab, der fungerede i årene 1821 - 1894. Sidst i 1800-årene valgte håndværkerne ikke at omstille produktionen til fabriksproduktion. De ville holde fast i det traditionelle håndværksfremstillede ur og idealet om høj kvalitet. Men de tabte konkurrencen til billige importerede fabriksure. I alt var knap 240 urmagere virksomme på Bornholm i perioden ca. 1750 - 1900. Bornholms Museum har verdens største samling af bornholmerure, og et stort udvalg af dem er udstillet på museet. At urmageriet var kommet i gang omkring 1750, og at det var drejere, der påbegyndte det, viser et notat, der findes i en samling optegnelser fra denne tid, som Øens daværende amtmand, Johan Christian Urne, har efterladt. Notatet lyder: "Borger og snedker Poul Ottesen Arboe, endnu boende i Rønne, hvor to sønner er blevet navnkundige ved det, de selv har lært sig drejer- og urmagerkunsten, så at mange stueure af deres arbejde forsendes til København og andre steder". De to navnkundige sønner hed Otte og Peter Poulsen Arboe. Otte Poulsen Arboe var den ældste. Han var født den 3. april 1719 og må have taget borgerskab i Rønne 1741, da han blev 21 år, eller kort efter. Han var ugift og boede hele sit liv i faderens ejendom på vestsiden af Store Torv i Rønne. Her døde han den 19. august 1773. Peter Poulsen Arboe var født den 19. april 1726 og var således 7 år yngre end broderen. Han boede også hos faderen, i alle tilfælde indtil han blev gift i 1748. Derefter boede han en tid i det nuværende Nørregade, men flyttede i 1752 til en ejendom, han havde købt i Storegade. Her boede han, til han døde i 1766, 7 år før Otte Arboe. Efter det foreliggende må brødrene have fremstillet de første bornholmerure, medens de arbejdede sammen på værkstedet hos faderen. Antageligt efter at Otte Arboe havde løst borgerskab (o. 1748), men før Peter Arboe flyttede hjemmefra (o. 1748). Man må antage, at Peter Arboe har arbejdet som medhjælper hos broderen, indtil han selv løste borgerskab i 1750. Der er bevaret ikke så få ure med Otte Arboes navn, men måske endnu flere med Peter Arboes. De er alle standure med barokprægede trækasser, jernskiver med støbte hjørneornamenter og talkranse af tin med romertal. Værkerne er af messing. Alle de bevarede ure er af god kvalitet; men det må de nødvendigvis være i betragtning af deres alder. Eventuelle dårligt fremstillede ure er for længst slidt op. Ingen af de bevarede ure har værk af træ eller udviser træk, der kan føres tilbage til træværker. Har sådanne eksisteret, er de forlængst gået tabt. Man har hidtil ikke påvist en udviklingslinie inden for brødrenes ure; men det vil måske komme, når urene bliver nærmere undersøgt. Deres ure er som regel nummererede. For Otte Arboes vedkommende kendes der numre op til 759, for Peter Arboes til 1757. Flere forfattere har anført, at de bornholmske ure har stor lighed med samtidige engelske standure. Desværre har de ikke specificeret, på hvilke områder lighederne er at finde. Det virker, som om man har godtaget strandingstraditionens oplysning om, at de første bornholmerure var kopieret efter de strandede engelske ure. Da de ældste bornholmerure har stor lighed med samtidens danske standure, kan man lige så godt antage, at bornholmerurene bygger på den almindelige danske urmagertradition. I årene 1750-70 voksede det bornholmske urmageri. Der kom flere og flere urmagere i Rønne. Man må antage, at de nye urmagere enten havde lært hos brødrene Arboe eller også hos brødrenes elever. Der er ikke oplysninger, der tyder på, at der er kommet fremmede urmagere til øen i disse år. Rønne borgerskabsprotokol er ikke bevaret fra tiden før 1766. Derfor er oplysningerne om de første bornholmerurmagere meget tilfældige. Men antageligt var Claus Bohn (død 1787), Ole Henrichsen (nævnt 1753) og Tønnes Rasch blandt brødrene Arboes første elever. Blandt de urmagere, der nævnes i borgerskabsprotokollen fra 1766-1800, er følgende de mest kendte: Jens Michelsen eller Michael og Jørgen Peter Arboe, der begge får borgerskab i 1776. Endvidere Hagen Funch og Anthoni Schov, der får borgerskab i 1780. Chr. Bidstrup, Poul Hansen og Chr. Due, der får borgerskab i 1782. Poul Arboe, borgerskab i 1784, samt Joseph Bjerregrav og Edvart Sonne, der får borgerskab i 1787, og endelig Niels Sonne, der får borgerskab i 1792. Der findes endnu ure, der er lavet af disse urmagere. Efterspørgslen på antikke bornholmerure er stigende efter nogle års stilstand. Bornholmerure fremstilledes til 2015 hos urmager Svendborg i Rønne. |
|
