|
Dagens Mine Uhre : Bornholmer-1850-Hvid |
13:32:34 |
 Hovedet på Uhret.Dette er en såkaldt hanbornholmer, der kendes på den lige overlinie. En kone- og en frøken- bornholmer har runde "hoveder", se tegningen længere nede i denne spalte. 
Det hvide uhr fra Pulvergaarden. Eller bare "Amalies Uhr", ved siden af "Jens Mortensen" Uhret, begge er fra ca. 1850.I forgrunden til højre ses Yoricks hovedskal (fra Hamlet). 
Foto af Amalie fra PulvergårdenBilledet er dateret til ca. 1930. 
Luftfoto af Pulvergården ved jernbaneoverskæringen.Dateret 1951. 
Pulvergårdens beliggenhed ved Faxe Ladeplads.Det nuværende tilliggende er på ca. 1,1 hektar, men må antages at have været langt større i 1800 årene. Et løseligt gæt baseret på matrikelkortene siger ca. 27 hektar eller ca. 49 tdr. land. 
Pulvergårdens beliggenhed ved Faxe Ladeplads på et gammelt kort fra 1840-1899, med Pulvergården indtegnet i øverste venstre hjørne.Sådan så området ud i Amalies 
Amalies far Philip Wulff Heyman.født 15. november 1837 i København, død 15. december 1893 sammesteds 56 år gammel. Heyman var medstifter af aktieselskabet Tuborgs Fabrikker den 13. maj 1873 og påtog sig senere, ved siden af sin egen omfattende virksomhed, stillingen som direktør for bryggeriet. 
Dette var med stor sikkerhed Amalies hus i Pulvergaards bebyggelsen. Billedet er fra ca. 1910.Huset kaldtes "Pensionat Pulvergården" og i telefonbogen fra 1911 var der en vognmand ved navn N. Hansen der drev forretning og havde telefon her. Telefonnummeret var: "Faxe Ladeplads nr. 37". I folketællingen fra 1901 på matr. 4d Pulvergården, tituleres en Niels Hansen, f. 13. apr. 1852, netop som "Husfader" og "Vognmand" (Amalies ægtefælle). 
Urkasse-stilarter.Hovedtyper af Bornholmer uhrkasser. a) Barokkasse (Louis XIV). [1740 til 1800] b) Tidlig Louis Seize (Louis XVI). [1780 - 1790] c) Sen Louis Seize. [1790 - 1800] d) Empirekasse "Mand". [1800-1900] e) Empirekasse "Frøken" [1830 og frem]. f) Empirekasse "Kone" [1830 og frem]. 
Hovedet på det hvide uhr.
Kort over Nordøst sjælland med byen Saunte (Markeret med grøn ring) og byen Øerne (Markeret med blå ring).Karen Marie og Niels Johannes Nielsen flytter efter brylluppet til byen Øerne, vest for Helsingør. Her fødes deres tre døtre, Eva, Ruth og Esther. Familien flytter senere til Saunte, der ligger godt 7 kilometer mod nordvest fra Øerne. Niels Johannes Nielsens forældre boede i Saunte, hvor han er født. Billedet kan forstørres meget. 
På et kort fra 1948 vises i princippet hvor de oprindelige 10 gårde i Saunte lå før jordreformen i 1781. Det år blev Sauntes jorder udskiftet fra fællesskabet og to af gårdene blev udpeget til at flytte ud af landsbyen.Den nuværende Stenagergård er markeret med en blå cirkel. Hvem sagde kaffe ? 
Stenagergaard i Saunte 1952.Karen Marie og Niels Johannes Nielsen flytter nogle år efter brylluppet til Saunte, nordvest for Helsingør. Parret får først datteren Eva og senere følger Ruth og Esther. Esther der med tiden skal blive min tante. Esther bliver født i 1922, Esthers familie flytter til Stenagergården ved Saunte hvor Esther og hendes søstre Eva og Ruth vokser op. 
Stenagergård, Karl Olsens Vej 10.Ved 1-tallet på KRAKs kort, lige nord om S-banen. Gården har stadig et tilliggende på 17,8 Ha. 
Tante Esther og morbror Benny - Bodils forældre.Ved Bodils hus i Lillerød ca. år 2000.
Uhret på Holmens kirke københavn.Bemærk "IV" for klokken fire. 
Big Ben i London.Bemærk igen "IV" for klokken fire. Klik billedet for detaljer. 
RådhusUhret i københavn.Bemærk det "rigtige IIII" for klokken fire. 
Jens Mortensen Uhrskive.Bemærk sekundviseren og det "rigtige IIII" for klokken fire. Romertallet er ægte, men ikke sekundviseren. Den er et resultat af digital billedmanipulation 😀
Et transportskadet pendulophæng.
Lodder fra et Engelsk, 3-lodders, George III, John Ellicott standur.
Reguleringsanvisning for penduluhre.
Lodder og HåndSving fra en Bornholmer. Tingene er i privat eje.Det er lodderne, på ca. 10 pund hver, der driver hhv. uhret og slagværket. Håndsvinget bruges til at hæve lodderne 1 gang om ugen. Uhret går ca. 12 timer pr. omgang med svinget, det er 14 omgange for en hel uge. 
R=A pendul med anvisning for brug af justermøtrikken.Bemærk pilen der peger ned på møtrikken. Dette er ikke et bornholmer-pendul, måske snarere et Fransk uhr. Bogstaverne betyder "Langsom" og "Hurtig", R A for hhv. Retard og Advance og det er franske ord.
Engelsk Castel standur af lys og mørk mahogni. Bemalet urskive med Skotske landsbybygninger samt rivende kvinde på marken. Urskive med romertal.Et meget stort uhr: Højde 237 cm. Bredde 72 cm. Dybde 25 cm 
Nærbillede af Engelsk Castel standur. Bemalet urskive med Skotske landsbybygninger samt rivende kvinde på marken. Urskive med romertal.
Et danskproduceret Louis XVI (seize) BornholmerUhr, dateret ca. 1810.Uhret er i privat eje. 
Gyldent Anker svinggaffel jern.
Bornholmeruhrværk med en skæv svinggaffel.
Bornholmer Uhrværk set bagfra, med det gyldne vaerktøj mod (din) højre side. |
LodUhre: Hvid Bornholmer fra 1850
Indholdsfortegnelse :Uhret fra PulvergårdenHvor og hvad er Pulvergaarden Hvad er en "Pulvergård" Pulver = Krudt Er "Pulvergården" kun 1 gård, eller er det et større område Hoveriet Fæstebønder Pulvergårds bondens betaling af sin fæstekontrakt Et bornholmeruhr, eller bare en bornholmer Pulvergården Amalie Saunte Lillerød Uhrets Kronologi Pulverslægtens kronologi Spindeside-linjen: Appendix : Bornholmeren og Romertallene Empirebornholmeren Uhrskivens tal Vi kan nu fastslå 2 ting : Transport af Uhre Reguleringsanvisning for penduluhre Bornholmske LodUhre Hvordan man regulerer et bornholmeruhr Tips & advarsler Bornholmske Uhrmagere Bornholmsk urmageri fra 1740'erne Opretning af skæv pendularm Det gyldne værktøj
Uhret fra Pulvergården 🔝Det hvide bornholmerUhr fra Pulvergården.Jeg har fået bomholmeren, som jeg har dateret til ca. 1850, af min kusine Bodil fra Lillerød. Jeg fik den leveret fredag den 19. juli 2024 af Bodil, som har en større bil end vores. Vi stillede uhret midt på gulvet i stuen og skubbede straks til pendulet. Uret stod der midt på gulvet i over et døgn uden at gå i stå. Det kalder jeg en god start 😀 Jeg har siden flyttet uret til en mere blivende plads i stuen. En bornholmer har et uheldigt tyngdepunkt og vælter let (ikke at jeg har prøvet det), så det skal stå op ad en væg, gerne med en snor fra bagsiden til en krog i væggen eller evt. en skrue gennem uhrets bagbeklædning og ind i væggen (sådan en medfulgte til uhret). At uhret skal stå op ad en væg er godt nok, men det skal helst være en indvendig skillevæg. Ydervægge skifter temperatur efter årstiderne og dette vil påvirke længden af pendulet (varmeudvidelse) og dermed få det til at "tabe" eller "vinde". Især ved mangelfuld isolering af væggen. Ifølge naturlovene går et langt pendul langsomt og et kort pendul er kortere tid om hvert udsving. Svingningstiden T, kan beregnes af: T = 2 ∙ π ∙ √(L/g) Hvor L er pendulets længde og g er tyngdeaccelerationen = 9,82 og √ er kvadratroden. I rigtig gamle bornholmeruhre, som dette, lavede man pendullængden på 1,0 m. Hvorfor mon det? Svar : Den svinger en hel periode på cirka 2 sekunder og det gør beregningerne af tandhjulsudvekslingerne noget nemmere. Uhret var blevet Bodils, via nedarvning fra hendes familie, helt fra oldemoderen på spindesiden, Amalie Poulsen (1860-1940) fra Pulvergården v/ Fakse Ladeplads. Uhret har i mellemtiden opholdt sig i Saunte nordvest for Helsingør indtil Bodils mor i Lillerød, arvede det fra sin søster. Efter Bodils forældres bortgang har det været i hendes besiddelse i Lillerød og nu er det så havnet hos mig, da Bodil skal flytte til en mindre bolig. Jeg er rigtig glad for Uhret 😀 Uhret er dermed ude af "Pulver-slægten", men jeg har lovet Bodil, at give det tilbage til slægten, hvis en værdig liebhaver skulle komme på tale. Uhrkassen der er af fyrretræ, har oprindeligt været mørkbejdset, brun-sort og måske ådret, men fremstår nu i en moderne hvidlakering med guldbroncherede detaljer, herunder den karakteristiske "Nølle". Kassen er en helt standard 1850 (cirka) Empire-uhrkasse fra bornholm. Uhrværket og uhrskiven har ikke umiddelbart nogen identifikation, af uhrmageren der har fremstillet det. Hvor og hvad er Pulvergaarden 🔝Den nuværende "Pulvergård" finder vi på Faxevej ved jernbaneoverskæringen nordvest for Faxe Ladeplads. Gården ligger cirka midt imellem Faxe by og Faxe Lpd. havn med omkring 2½ km. til hver by.Se Pulvergårdens beliggenhed ved Faxe Ladeplads på kortet til venstre. Det nuværende tilliggende er på ca. 1,1 hektar, men må antages at have været langt større i 1800 årene. Et løseligt gæt baseret på matrikelkortene, men med forbehold for "immatrikulering", siger ca. 27 hektar eller ca. 49 tdr. land og det var en pæn størrelse dengang. Men netop fordi gården var af en pæn størrelse, ville ejeren blive tituleret: Gårdmand (gmd.) eller gårdejer og ikke Husmand (hmd.) som Niels Hansen af Pulvergården, født i 1852, tituleres som, ved sit bryllup med Amalie i 1879. Der findes tilsyneladende kun een Pulvergaard i hele danmark og det er netop den her ved Faxe Ladeplads. Jeg har prøvet forskellige stavemåder på Google, men kun en Pulvergaard/Pulvergård. Hvad er en "Pulvergård" 🔝Vi ved vel alle hvad feks.: Nørregård, Østergård, Søndergård, Vestergård samt Sandagergård, Stenagergård, Skovgård eller Sømarksgård er for nogle størrelser, nemlig karakteristika i by- eller landskabs-billedet.Men Pulvergård ? Kan den i fordums dage have huset en "klog kone", ofte kaldet en "pulverheks" - OK, men hvad er så en pulverheks ? Betydninger af pulverheks (fra www.ordnet.dk) :
Man transporterede faktisk kalkblokke fra kalkbruddet i Faxe, til Faxe Ladeplads og Rosendal havne. I starten foregik det med hestetrukne vogne, men i 1864 blev der bygget en privat jernbane til kalktransport fra Faxe til havnene ved kysten. Det var samtidigt landets første private jernbane og det er iøvrigt den, der stadig krydser Faxevej ved Pulvergården. Faxevej var tidligere en del af Hylleholtvej. Hele området omkring Faxe Ladeplads hed oprindeligt, Hylleholt, det var før Havnen, Ladepladsen og jernbanen blev opført, som led i kalkbruddets udskibnings- og forsendelsesstrategi (Logistik). Pulver = Krudt 🔝Men tilbage til krudtproduktionen. Kilde: https://arkiv.dk/vis/4863471Pulvergaard har fået navnet, fordi der under svenskekrigen i 1658-60, da egnen var besat af svenskerne, af disse blev malet krudt i en nærliggende gammel vandmølle. Gården blev udflyttet i 1796 og givet i fæste til Hans Jensen. Derefter havde Jens Nielsen fæstet fra 1801-30, fra 1830-40 var gården "fæsteledig", så fulgte Jørgen Larsen 1840-90, Simon Poulsen 1890-1903, Jens Peter Sørensen 1903-18, Søren Sørensen 1918-36, hans enke 1936-62 og siden da hendes søn, argronom Keld Sørensen. Gården har nu i 1968 et tilliggende på 19,5 ha. Kilde: Hæfte 17 side 659-660 Østsjælland - et gammelt folk i fortid og nutid (Kirkeskovs forlag, Lyderslev 1968). Er "Pulvergården" kun 1 gård, eller er det et større område 🔝Kan "Pulvergården" være et større eller mindre område med flere/mange boliger og husmandssteder? En slags adresseangivelse fra før man fik rigtige gadenavne og husnumre.Det kan her indskydes, at området omkring Faxe Strand, og som det fortsat er i dag (2005), var opdelt i mange mindre, geografiske områder, hvis navne blev benyttet som adresseangivelser for de stedlige beboere. Her kan i flæng nævnes: Strandhoved, Delhoved, Nyvænget, Hylleholt, Ladepladsen, Faureby, Fuglsang osv. (og måske Pulvergården?). I folketællingen fra 1880 kan man se at "Pulvergården" består af 6 huse med 9 familier og ialt 42 personer, men der er ingen desideret gård. Amalie og Niels Hansen bor i hus nummer 6 sammen med Amalies plejemor, Karen Marie Jakobsdatter og Karen Maries plejesøn på 8 år. Amalie er nu nygift og 19 år gammel. Der er ingen gårdmænd, forpagtere eller indsiddere i nogen af husene, man må derfor udlede at hele "Pulvergården" består af fæstegårde og er bosted for "hovbønder" og kalkbruds-arbejdere. Trældommen var endnu ikke helt afskaffet i Præstø Amt. Hoveriet 🔝Hoveriet blev naturligvis afskaffet fra og med år 1771 ved Struensees hoveriforordning. Forordningen holdt dog kun indtil Struensees dødsdom.Den 6. december 1799 udstedte Reventlow den sidste hoveriforordning med bestemmelsen om, at fremtidige ændringer af de indgåede hoveriaftaler krævede godkendelse i Rentekammeret. En mere radikal løsning på hoveriproblemet skete som en følge af reformtidens mange selvejekøb, hvorved al forbindelse mellem gods og den tidligere fæstegård ophørte. Hoveriet var dermed i sagens natur afskaffet. Helt afskaffet er nok for meget sagt. Vi har jo stadig, i vore dage, reminicenserne gennem kreditforeningernes og bankernes udlånsforretning i forbindelse med ejendomskøb mv. Hvem ejer egentligt Danmarks boligmasse ? Hovedparten af boligmassen er belånt så voldsomt, at man nok må svare: Pengeinstitutterne ! Eneste forskel er nok, at man nu selv vælger sin arbejdsplads, sit "hoveri". Fæstebønder 🔝Fæstebonde´princippet eksisterede dog stadig i 1800-tallet. Hvis man ikke var selvejer, kunne man "betale" sin husleje, med enten rede penge eller med sin arbejdskraft, eller en kombination af disse. Pulvergården var en sådan fæstegård.Hovedgården (ejeren) til Hylleholtområdet må være Rosendal, idet mange dødsfald i Hylleholt og Faurby er registreret i godsprotokollerne for Rosendal. Kilde: https://aurelia-clemons.dk/estate1.htm Arbejdet på hovedgårdene blev dels overtaget af ugifte karle og dels af de mange husmænd, som var et resultat af det forøgede folketal i landet. Reformtidens bondebeskyttelse kom imidlertid ikke disse grupper til gode før fra omkring midten af 1800-tallet og senere. Hus nummer 5 ved Pulvergården adskiller sig fra de andre Pulvergårdshuse ved, at der bor 4 familier - 4 ægtepar med børn - Ialt 21 personer. Der er ingen tjenestefolk, "karle", "piger" eller plejebørn. Man kunne antage at dette 4-families hus kunne være den nuværende Pulvergård, men det er altså ikke i dette hus Amalie bor i år 1880, hun bor i nummer 6 med 1 familie og ialt 4 personer. På landkortene derimod, både fra 1800 årene og i nyere tid er "Pulvergården" indtegnet som en - ja en gård og der er kun ganske få huse omkring gården. Ikke noget der ligner en klynge med 6 huse. Pulvergårds bondens betaling af sin fæstekontrakt 🔝En ny slags hoveri : Fremfor det traditionelle markarbejde, "hoveri", kunne fæstebønderne aftjene hoveriet på anden vis, feks. ved at køre kalksten for kalkbruddets ejere. Ejerkredsen bestod af: Besidderne af Vemmetofte, Lindersvold, Rosendal, Jomfruensegede og Universitetet, foruden Gæstgivergaarden i Faxø, som var Selvejendom.I en artikel i „Morskabslæsning for Den Danske Almue", som er dateret Fredagen den 29. Januar 1841, fortæller den senere præst, Immanuel Barfod, om Faxø Kalkbrud : Det er ingenlunde noget let Arbejde, der er paalagt Bonden, da Kalkstenene have en overordentlig Tyngde, og ved sine skarpe Kanter snart slide Vognene i Stykker; men han er dog herved bedre blevet Herre over sin Tid, end ved Hoveriet ville have været Tilfælde, da han kan kjøre sit bestemte Antal Favne ned til hvad Aarstid det er ham belejligst, naar han blot ved Aarets Slutning fremviser Bevis for, at han i Aarets Løb har opfyldt sin Forpligtelse". Det er så heldigt, at et af de lokale fæstebreve, som i 1839 blev udstedt til en fæster på den nuværende „Pulvergården", Faksevej, eksisterer endnu. I §3 i dette fæste brev står der bl.a. at læse: „Fæstebrev for Søren Hansen paa Pulvergaards Parcellen nr. 2": „Som Afgift præsterer Fæsteren fra 1. November 1839: a) Af Huset aarlig 10 Rdl, skriver 10 Rigsbankdaler Sølv, der betales 1ste Mai og 1ste November, hver gang med det halve. b) Af Jorden aarlig 33 Rigsdaler, skriver Tre og Tredive Rigsbankdaler Sedler, der betales i Januar Terminer eller aftienes, naar det forlanges, med at udkjøre fra Faxøe Gruber til Stranden 11 Favne Kalksten aarlig, som transporteres i passende Tid eller efter Tilsigelse. Desuden forrettes aarlig 6 Dages Kjørsel med Heste og Vogn, samt en Karl til Jordfløtning i Faxøe Gruber, maa tilsiges uden Betaling, men vil vedkommende Opsigtsfører ved Arbejdet bruge Sættevogn, anskaffes denne for Herskabets Regning". Og længere nede i artiklen i „Morskabslæsning for Den Danske Almue" læser man følgende om de vilkår, som var givet fæsteren i fæstebrevet: „Naar han sætter tre Vogne i Gang, kan han ved tre Strandrejser daglig, altsaa paa ni Læs, transportere en Favn Sten ned til en Stenplads ved Stranden, hvoraf hvert af de ovennævnte Herskaber har sin. Her blive de atter opstillede i Favne, og fra det tidlige Foraar til langt ud paa Efteraaret ligger Faxø Strand fuld af Skibe, der tage Kalksten ombord og føre dem bort ej alene til Danmarks egne Provinser, især de syd lige: Laalland, Slesvig og Holsten, men ogsaa til Udlandet, især Sverrig og Pommern". Disse gamle skrifter, som her er citeret med deres oprindelige ordvalg og stavemåde, giver en levende beskrivelse af forholdene, som de var omkring aktiviteterne i Faxe Kalkbrud i 1840'erne. Det vides dog med sikkerhed, at der endnu tidligere, nemlig helt tilbage i Middelalderen, har været lignende aktiviteter med brydning af kalksten, både omkring Fakse og på Stevns, idet mange af de lokale kirker og andre bygninger er udsmykkede med indmurede bånd af kalksten mellem f.eks. røde mursten. Kilde: Arne Aasbjerg F. 1937. Lærereksamen fra Haslev Seminarum 1958. Ansat som lærer ved Hylleholtskolen og bosat i Fakse Ladeplads 1961. Gik på pension i 1997. Som tidligere nævnt kom jernbanen i 1864 hvor Amalie har været 4 år gammel, så hun har nok ikke været med på stentransporterne. Kalkstens produktionen har jo fortsat været "mandskabstung" og hoveriet har nok skiftet karaktér med andre relaterede opgaver, så hendes opvækst og senere liv på Pulvergården har stadig været tæt knyttet til kalkstenshåndteringen. Et bornholmeruhr, eller bare en bornholmer 🔝Et bornholmeruhr er et standur i en mere end mandshøj trækasse, 210 til 220 centimeter er ikke ualmindeligt. Uhrene drives af lodder og blev fremstillet på Bornholm fra 1745 til 1900. Gangen reguleres af et pendul.Det er lodderne, som regel 2 stk. á 10 pund, der driver værkerne. Det venstre lod driver slagværket og det højre lod driver urværket. Huskeregel: "slaV" og "uHr" 😀 Et almindeligt bornholmeruhr kan gå i knapt 8 døgn, når det er trukket helt op. Det bornholmske urmageri begyndte, da et hollandsk skib lastet med stueure strandede ved Bornholm natten mellem den 15. og 16. november 1744. Urene kan sagtens have været engelske, for afsenderen, fransk konsul Jean Georg Hansen, drev omfattende handel med dem. De blev sendt til reparation hos rokkedrejer Poul Ottesen Arboe i Rønne, som gennem istandsættelsen af dem fik nok viden om ure til at lave sine egne. Med de billige priser blev bornholmerurene hurtigt populære over hele Danmark. Familien Arboe er kendt som nogle af de bedste fabrikanter. Peter og Otto Arboe fremhæves. Værkerne sattes i hjemmelavede urkasser, i barok (Louis XIV). I Louis XVI (Seize) samt empirekasser. Et ur med en lige overlinie kaldes en hanbornholmer eller mand. Frøkener og koner er ure, der har sirligt "hovedtøj" på. Se tegningen i venstre spalte. Den bornholmske kvindedragts pyntelige blomstersmykkede nølle nævnes som inspiration. Bornholmerure fremstilledes til 2015 hos urmager Svendborg i Rønne. Pulvergården 🔝Bodils mormor, Karen Marie Hansen, fødes d. 29. sep. 1888 på Pulvergården i Hylleholt sogn v/ Fakse Ladeplads. (https://www.danishfamilysearch.dk/ao/source141903)Karen Marie fødes som datter af Amalie Poulsen, der er 28 år gammel og gift med Hmd. Niels Hansen af Pulvergården født d. 13. apr. i 1852. Det kan ses at Amalies datter, Karen Marie (Hansen) er opkaldt efter Amalies Plejemor Karen Marie (Jakobsdatter), der døde d. 23. jun 1896. Amalie, der er den første kendte ejer af "Uhret", er født på "Den Kongelige Fødselsstiftelse", d. 29. mar. 1860. Moderen (ugift) Maren Sophie Poulsen dør kort efter fødslen. Da Amalie bliver født i 1860, er Uhret således ca. 10 år ældre end Amalie. Maren Sophie Poulsen blev født d. 12. mar. 1838 i Kbh. og dør, kun 22 år gammel, d. 4. apr. 1860, 5 dage efter hun har født Amalie, også i Kbh. Om barnefaderen vides, at navnet var Philip Wulff Heymann, født d. 5. nov. 1837 i Kbh. Død 15. dec 1893, Strandvejen i København. (Se billede og beskrivelse af Heymann højere oppe i v. spalte.) Ingen af Amalies forældre har tilsyneladende tilknytning til Fakse Lpd. Begge Maren Sophies forældre er født i starten af 1800'årene, faderen i Aalborg amt og moderen, Marie Johansdatter, 16. nov. 1806, i Præstø amt. De var begge bosat i Viingaard Stræde Kbh. da de døde i hhv. 1864 (moderen) og 1873 (faderen). Heymanns forældre var også kjøwenhaunere. Hverken faderen, eller nogen af bedsteforældrene var interesserede i den moderløse Amalie. Det skal retfærdigvis nævnes, at faderen Philip Wulff Heymann financierede Amalies opvækst med skolegang mv., for hvilket han afkrævede et årligt besøg i københavn, af Amalie og plejeforældrene. Lad os vende tilbage til Marie Johansdatter fra Præstø amt, Amalies mormor. Fakse er en del af Præstø amt og efter sigende havde Marie Johansdatter en broder der var bosat på Pulvergården og som tog, den forældreløse, Amalie til sig efter søsterdatterens død. Amalie 🔝I 1870, hvor Amalie er 9 år (på vej til 10), Bor hun hos:Peter Johansen, 59 år, født ca. 1810, i Vordingborg. Denne bor i et hus v/ Pulvergården med sin hustru Karen Marie Jakobsdatter, 56 år, født i Fuglsang by, Fakse sogn. Peter Johansen dør i nov. 1870, bosiddende på Pulvergården - 60 år gammel, fandtes druknet i en mergelgrav. Amalie er nu 10 år. Peter Johansen må være broder til ovennævnte, Marie Johansdatter, født i 1806, hvis forældre netop var bosat i vordingborg. En nærmere undersøgelse i kirkebøgerne viser at Amalies mormor, Marie Johansdatters forældre, Johan Johansen og Dortea Marie Buchvald, får flg. børn : MARIE, født 1806 Stege, død 1864 Kbh., Ane Katrine, født 1808 Stege, Johan PEDER, født 1810 Vordingborg, Dorthea Kathrine, født 1817 Faxe, Frederik, født 1819 Faxe og Niels Christian, født 1823. Dvs. Amalies mormor, Marie Johansdatter (1806) er storesøster til Peder (Peter) Johansen (1810), Amalies plejefar. Amalie Poulsen gifter sig, som 19 årig, med den 8 år ældre, Niels Hansen af Pulvergården, d. 23. maj 1879 og de overtager senere fæstegården efter Amalies plejefamilie. Da Uhret er dateret til ca. 1850, må det være kommet til Pulvergården tidligere end Amalie eller i den tid hvor hun har boet der, måske købt/fået/arvet som brugt. Amalie og Niels får d. 20. sep. 1888, datteren Karen Marie Hansen. Karen Marie bliver d. 19. apr. 1916 gift med Niels Johannes Nielsen af Sandagergård, Saunte, som ligger lidt nordvest for Helsingør. Amalies ægtefælle, Niels Hansen dør d. 21. okt. 1922 og Amalie selv, dør d. 2. juli 1940, 80 år gammel. Amalie overlever således sin ægtefælle, Niels Hansen, med 18 år og har dermed uhret i sin besiddelse. Amalie og Niels Hansen får ialt 6 børn :
Saunte 🔝Karen Marie og Niels Johannes Nielsen flytter efter brylluppet til landsbyen Öerne, vest for Helsingør.Parret får først datteren Eva og senere kommer Ruth og Esther. Esther der med tiden bliver gift med min morbroder og således bliver min tante. Esther Nielsen bliver født d. 18. feb. 1922, som datter af Niels Johannes Nielsen og hustru Karen Marie Hansen (af Pulvergården). Esthers forældre køber senere Stenagergården ved Saunte hvor Esther og hendes søstre Eva og Ruth vokser op. Ved Amalies død i 1940, som 80 årig, kommer Uhret til Saunte. Jeg har selv i selskab med Esther været på besøg hos Karen Marie og Niels Johannes i Saunte og der må uhret have stået i deres stue. Det var engang i 1960'erne, men jeg synes næsten jeg husker uhret. Ruth er næstældste søster og arver uhret og gården ved forældrenes død i hhv. 1970 (Karen Marie) og 1975 (Niels Johannes). Lillerød 🔝Esther møder min morbror, Benny, til et asfaltbal i Glumsø omkring 1946. De indgår ægteskab i 1947 og bliver forældre til min kusine Bodil og senere et par drenge i 1952.Den lille familie flyttede til Lillerød, som dengang i folkemunde blev kaldt Allerød. Det var vist noget med telefoncentralen, der dengang var manuelt betjent af "telefonistinder" (omstillingsdamer). I den forbindelse kunne det være svært at høre forskel på centralnavnene "Hillerød" og "Lillerød" over en, til tider dårlig, telefonforbindelse. Så derfor omdøbte man telefoncentralen i Lillerød til "Allerød" og hokus pokus, så var det problem løst. Det var inden man opfandt "drejetelefonen" som var forløber for "trykknaptelefonen", som igen var forløber for mobiltelefonen, der senere igen kom med touchskærm og internetforbindelse og Gud ved hvad. Det hele startede med at man fik mælk på gennemsigtige glasflasker, der senere blev erstattet af brune flasker, plastikposer, og senest engangs papkartoner i forskellige faconer. Jeg har selv haft den fornøjelse, at være feriebarn i Allerød et par gange i sommerferierne og også nogle gange til nytår. Jeg husker, at i en af disse sommerferier, havde tante Esther "opdaget", at jeg ikke "kunne klokken". Esther fandt et legetøjsuhr af træ med påmalede tal og begægelige visere, som man selv kunne dreje. Jeg fik så 15 minutters undervisning i "klokken" hver dag, indtil jeg havde lært det. Da jeg rejste hjem til Lelllinge "kunne jeg klokken" og jeg fik uhret med, så jeg kunne lære mine brødre kunsten, at "kende klokken". Jeg husker at jeg passede på træuhret i mange år, men ikke hvornår og hvordan det endte sine dage. Jeg har mange gode minder fra mine ferier i Allerød hos Esther og Benny og børnene: Gert, Bodil, Jens og Niels. I en periode fejrede min familie jul hos mine bedsteforældre i Glumsø. Vi landede som regel i Glumsø om eftermiddagen d. 24. december. Jeg tror vi startede med risengrøden, ingen Risalamande her, men der var mandelgave til alle os børn og der blev skænket "nisseøl" til grøden. Så fik vi flæskesteg m. sprød svær, rødkål og brune kartofler og ellers alt hvad den kunne trække. Bagefter gik vi, syngende vort hjemlands vemodige jule-psalmer, om Juletræet der altid var pyntet rigtigt flot og så var det endelig tid til dagens højdepunkt: Julegaverne 😀 Aftenen sluttede med at vi alle overnattede i Glumsø, undtagen Moster Inge og Kaj der boede i nærheden. Dagen efter mødtes vi hos moster Inge og Kaj til stort Julefrokostbord. Inge var mester i et køkken, her var alt hvad kolesteroltallet begærede. Efter kaffe og kage blev der spillet kort og billedlotteri og leget med julegaver. Når dagen og aftenen var forbi kørte min familie hjem og jeg blev i Glumsø, hos mormor og morfar i nogle dage. En dag eller to før nytårsaften kørte mine bedsteforældre og jeg så med toget til Allerød, hvor vi tilbragte Nytårsaften med fest, fyrværkeri og nytårsløjer 😀 Dagen efter var det Nytårsdag og så var Bodils forældre værter ved det helt store nytårsbord, Esther var en mester i sit køkken 😀 Hele Glumsø slægten var der og vi havde en rigtigt god dag og aften. Dette gentog sig i flere år husker jeg. Når dagen var forbi kørte jeg hjem sammen med min egen familie, jeg skulle som regel i skole dagen efter, men jeg havde altid en dejlig jule og nytårsferie, når jeg var i Glumsø og Allerød (Lillerød). Men intet varer evigt, Tempus fugit - Tiden flyr. Nye generationer kommer til - De gamle forsvinder 😩 Ved Ruths død, som ugift og barnløs, arver min tante Esther uhret og har det i Lillerød i en periode. Efter Esthers bortgang i marts 2009 har morbror Benny uhret i 5½ år indtil han selv går bort i 2014 i en alder af 95 år. Herefter arver Kusine Bodil uhret, som hun passer godt på i knapt 10 år, stadig i Lillerød, indtil jeg får det i min varetægt, fredag den 19. juli 2024 kl. 10:00 😀 Ovenstående tidsangivelse er den eneste helt præcise, hvad uhret angår, i dette skrift. Uhret er dermed ude af Pulverslægten, men til gengæld er det tilbage i Faxe kommune og det endda igen i et bindingsværkshus, i lighed med Amalies ! "Faxe til Saunte, tur - retur på 175 år" 😀 Amalie har jeg af gode grunde aldrig mødt, idet hun døde 14 år før jeg blev født. Men Amalies datter, Karen Marie, har jeg som tidligere nævnt mødt i hendes hjem i Saunte og alle Karen Maries børn og børnebørn og de fleste oldebørn har jeg mødt igennem de mange år jeg nu kan se tilbage på. Uhrets Kronologi 🔝Fra Faxe til Saunte og tilbage på 175 år.
Alle årstal er selvfølgelig "lige cirka", da der ikke er nogen, der kan vide om uhret har skiftet opholdssted, før eller efter, at de tidligere ejere er gået bort. Pulverslægtens kronologi 🔝I det følgende skema betyder:T = Tilstede - Bor i huset. X = Ikke tilstede/fraflyttet - Bor ikke i huset. G = Gift (år). FT = Folketælling (år).
I FT 1925 er Amalie Parcellist og Lauritz er Bestyrer og Else er 6 år og enebarn. I FT 1930 er Amalie stadig Parcellist og Lauritz er Gårdbestyrer og Else er 11 år og enebarn. I FT 1940 er Amalie død (2. juli 1940 og FT er fra 5. nov. 1940) og Lauritz er Jordbruger, Sofie er husmoder og Else er 21 år, nygift (12. okt. 1940) med Svend Viggo Hallgren og de er pt. barnløse. Spindeside-linjen: 🔝
Appendix : 🔝I de følgende afsnit kan der forekomme repetitioner fra den ovenstående tekst. Dette er for læserens skyld og bunder i det man kalder "genkendelsens glæder" 😀Bornholmeren og Romertallene 🔝Urtypen - Generel beskrivelse.(Kilde: https://www.urmagerne.dk/historie/bornholm.shtml) Empirebornholmeren 🔝Empirebornholmeren har en hvidmalet, rund jernskive med sortmalede tal og enkle messingvisere. Som hovedregel gælder, at skiver med arabertal er ældre, skiver med romertal er yngre. Urmagerens navn eller forbogstaver kan desuden findes malet på skivens bagside. Tilsvarende kan urmagerens navn, urets tilblivelses år eller værkets nummer være slået ind i værkets bagside.Kasserne består af fod, pendulkasse og hoved. Foden har skrå sider. Pendulkassen kan have haft det. På fodens forside findes et udskåret draperi, på pendulkassens hjørner kvartstave med sokkel og kapitæl, under hovedet en tandsnitgesims. Hovedet har lige sider og rundt vindue ud for skiven. Om vinduet er en udskåret laurbærkrans, til tider også en række perler. Hovedet er lige afsluttet foroven; men oven på hovedet kan findes et gennembrudt galleri eller en krone. Empirebornholmeren er altid malet, ofte i såkaldte almuefarver, f.eks. i stilfærdigt blåt, grønt eller rødt. Den kan yderligere være dekoreret med små blomster. Empirebornholmerne blev fremstillet gennem hele det forrige århundrede, d.v.s. 1800-1900. Senere efterligninger af bornholmerure er som regel af denne type. Empirebornholmerens hovedtype kaldes til tider for en han-bornholmer eller manden. Uhrskivens tal 🔝Urskiven har romertal, men har som mange andre ure et forkert 4-tal (nemlig IIII i stedet for det korrekte IV.)Urmager Niels Pedersen har flg. 4 mulige forklaringer: (Kilde: Urmagerbladet 'Tid og Syn' 4/2000) 1. Jupiter. Da man "opfandt" uret, formentlig en gang i 1200-tallet, var det videnskabelige sprog latin. Her er et U og V samme tegn, og da I og J også kan erstatte hinanden, kunne IV (eller JU) være det samme som romernes øverste gud, nemlig Jupiter, og ham ville man ikke have på en kristen urskive. Man foretrak så i stedet at skrive IIII. 2. En fransk konge. Der var en fransk konge - jeg tror, det var Ludvig med tallet 14 som interesserede sig for mekanik. Han havde selv lavet et ur, men af en eller anden grund havde han lavet 4-tallet som IIII, og så bestemte man, at af hensyn til "majestæten", skulle det være sådan for fremtiden. 3. Romertallene anvendte man oprindelig kun ved at sætte de største tal først og så de mindre bagefter. Altså blev rækkefølgen: I - II - III - IIII - V - VI og så videre. Senere fandt man så på, at man kunne give de små tegn en negativ værdi, hvis man satte dem foran et større tegn, og så blev rækkefølgen sådan: 4. Den dekorative forklaring. Hvis man udformer 4-tallet som IV, får man en fornemmelse af, at der bliver, "overvægt" i skivens ene side, fordi IV og V "fylder for lidt" i forhold til VII og VIII. For øvrigt er et af de mere markante ure i København, nemlig uhret på Holmens Kirke, også udstyret med et "forkert" IV - tal (forkert, når vi taler om uhrskiver). Det samme gælder for uhret "Big Ben" i London, her finder vi også et "IV" romertal. Vidste du forresten at: Big Ben er det man kalder den største klokke i Westminster Palace i London. Navnet benyttes ofte fejlagtigt om uhret eller om hele klokketårnet, der ligger i den nordøstlige ende af bygningen og hed St. Stephen's Tower, før det blev omdøbt til Elizabeth Tower i 2012. Vi kan nu fastslå 2 ting : 🔝Hvad er den mest korrekte brug af romertallet for 4 ?
Som man siger: "Sådan er dét og sådan ér det!" Eller siger man det omvendt ? Romertallene har jo ligesom talesprogene udviklet sig gennem årene. I gammel stil var den højeste værdi der kunne angives med romertal: 3999 = MMMCMXCIX. Det kunne man jo ikke leve med i det lange løb, så nogen fandt på at sætte en vandret streg over romer-cifrene (lidt ligesom man gør i vektorregning) og værdierne skulle så ganges op med en faktor 1000. Dvs. :
Det er også dejligt nemt at skrive: 1012 i stedet for 1.000.000.000.000 (en billion) ! Transport af Uhre 🔝Når et uhr med lodder og/eller pendul skal transporteres over længere afstande, feks. uden for stuen hvor det plejer at stå, så skal nedenstående "gode råd" meget gerne iagtages. Mest af hensyn til uhrets fortsatte velbefindende.Se også billedet af "Et transportskadet pendulophæng" i venstre spalte.
Det skulle nu være muligt at transportere Uhret uden at beskadige de vitale dele, også over længere afstande. Reguleringsanvisning for penduluhre 🔝Det er lodderne, som regel 2 stk. á 10 pund på et rigtigt BornholmerUhr, der driver værkerne. Det venstre lod driver slagværket og det højre lod driver urværket.Huskeregel: "slaV" og "uHr" 😀 Det er iøvrigt samme huskeregel for ure med fjederoptræk. Som nævnt er det lodderne og ikke pendulet der trækker uhrværket. Pendulet bruges derimod til at holde en konstant hastighed. Svingningstiden T, kan beregnes af: T = 2 ∙ π ∙ √(L/g) Hvor L er pendulets længde og g er tyngdeaccelerationen = 9,82 og √ er kvadratroden. I rigtig gamle bornholmeruhre, som dette, lavede man pendullængden på 1,0 m. Hvorfor mon det? Svar : Den svinger en hel periode på cirka 2 sekunder og det gør beregningerne af tandhjulsudvekslingerne noget nemmere. Bogstaverne R=A på penduler er ret almindelige og der anvendes tit krøllede bogstaver, men bogstaverne ses ikke så tit på bornholmere. De betyder "Langsommere" og "Hurtigere" (R A for hhv. Retard og Advance). De angiver hvilken vej pendulets juslér møtrik skal drejes for at regulere urets hastighed. De generelle huskeregler er: Når man drejer justérskruen og dermed linsen opad, "skruer" man hastigheden op. Uret går hurtigere. Et kort pendul har kort udsvingningstid. Uret går hurtigt. Når man drejer justérskruen og linsen nedad, "skruer" man hastigheden ned. Uret går langsommere. Et langt pendul har lang udsvingningstid. Uret går langsomt. Se også skitsen "Reguleringsanvisning..." i venstre spalte. Bornholmske LodUhre 🔝Hvordan man regulerer et bornholmeruhr 🔝Bedstefar Uhre er klassiske, funktionelle kunstværker, der har eksisteret i århundreder. De er også notorisk svære at holde fast på den korrekte hastighed. I modsætning til moderne elektriske ure holdes hastigheden på et bornholmeruhr ved at pendulet svinger under det, man kan justere ved at gøre pendulet længere eller kortere, dette påvirker hastigheden af Uhrviserne. At få det kalibreret kræver en smule tålmodighed.Vurder hvor hurtigt eller langsomt dit Uhr går. Gør dette ved trække Uhret op, indstil tiden og start pendulet med et blidt sving. Vent et helt døgn, se så hvor langt fra korrekt tid Uhret er, og i hvilken retning. Hvis det er mere end et minut, skal pendulet justeres. Find justerskruen i bunden af pendulet. Denne hæver og sænker pendulet, som igen øger eller sænker hastigheden i Uhret. Jo kortere pendulet er, jo hurtigere vil Uhret gå. Hvis dit Uhr går for langsomt: Drej pendulmøtrikken en fuld omgang, for at hæve pendulet. Hvis det kører for hurtigt, drej så pendulet sænkes. Træk Uhret op og indstil tidspunktet, som før og vent derefter igen et helt døgn. Kontrollér Uhret igen. Hvis det stadig går forkert, drej justerskruen kortere/længere. Gentag over flere dage indtil Uhret kan holde den korrekte tid. Tips & advarsler 🔝Uhre varierer meget med hensyn til hvor meget drejning af justerskruen ændrer hastigheden. Når du justerer den første gang og igen en dag senere, bemærk så hvor stor indflydelse det har haft (dvs. hvis en tur af møtrikken sænker eller øger det med et minut eller to, eller måske mindre). Brug disse oplysninger til at bestemme hvor meget du regulerer det næste gang.Kilde: https://www.urmagerne.dk/historie/bornholm.shtml Bornholmske Uhrmagere 🔝Det bornholmske urmageri begyndte, da et hollandsk skib lastet med stueure strandede ved Bornholm natten mellem den 15. og 16. november 1744. Urene kan sagtens have været engelske, for afsenderen, fransk konsul Jean Georg Hansen, drev omfattende handel med dem. De blev sendt til reparation hos rokkedrejer Poul Ottesen Arboe i Rønne, som gennem istandsættelsen af dem fik nok viden om ure til at lave sine egne.Med de billige priser blev bornholmerurene hurtigt populære over hele Danmark. Familien Arboe er kendt som nogle af de bedste fabrikanter. Peter og Otto Arboe fremhæves. Værkerne sattes i hjemmelavede urkasser (barok- Louis XVI- og sen-Louis XVI-kasser (empirekasser)). Et empireur med en lige overlinie kaldes en hanbornholmer eller mand. Frøkener og koner er ure, der har sirligt hovedtøj på. Den bornholmske kvindedragts pyntelige nølle nævnes som inspiration. Bornholmsk urmageri fra 1740'erne 🔝ENGELSKE STANDURE BLEV TIL KENDTE BORNHOLMERURE[Se billeder af: Engelsk Castel standur i venstre spalte] Historien om de bornholmske ure begynder med et skibsforlis. I 1744 strandede et hollandsk skib med en ladning engelske standure mellem Rønne og Hasle. Nogle lokale håndværkere som var vant til at dreje træ og derfor havde gode forudsætninger for at arbejde med finere mekanik, blev sat til at rense og reparere urene, før de blev sendt på strandingsauktion. Håndværkerne fik derefter selv lyst til at fremstille ure og på kort tid kom der gang i en produktion og eksport af urene. Man producerede dels til de lokale købstæder og gårde, dels til eksport til resten af Danmark. Otte håndværkere blev de første selvlærte urmagere, hvoriblandt de to brødre Otto og Peter Arboe er særligt kendte. Den dygtigste urmager var imidlertid Jørgen Peter Arboe, søn af Peter Arboe. Jørgen var med til at oprette et slags urmagerlav, som blev kaldt Rønne Uhrmagerinteressentskab, der fungerede i årene 1821 - 1894. Sidst i 1800-årene valgte håndværkerne ikke at omstille produktionen til fabriksproduktion. De ville holde fast i det traditionelle håndværksfremstillede ur og idealet om høj kvalitet. Men de tabte konkurrencen til billige importerede fabriksure. I alt var knap 240 urmagere virksomme på Bornholm i perioden ca. 1750 - 1900. Bornholms Museum har verdens største samling af bornholmerure, og et stort udvalg af dem er udstillet på museet. At urmageriet var kommet i gang omkring 1750, og at det var drejere, der påbegyndte det, viser et notat, der findes i en samling optegnelser fra denne tid, som Øens daværende amtmand, Johan Christian Urne, har efterladt. Notatet lyder: "Borger og snedker Poul Ottesen Arboe, endnu boende i Rønne, hvor to sønner er blevet navnkundige ved det, de selv har lært sig drejer- og urmagerkunsten, så at mange stueure af deres arbejde forsendes til København og andre steder". De to navnkundige sønner hed Otte og Peter Poulsen Arboe. Otte Poulsen Arboe var den ældste. Han var født den 3. april 1719 og må have taget borgerskab i Rønne 1741, da han blev 21 år, eller kort efter. Han var ugift og boede hele sit liv i faderens ejendom på vestsiden af Store Torv i Rønne. Her døde han den 19. august 1773. Peter Poulsen Arboe var født den 19. april 1726 og var således 7 år yngre end broderen. Han boede også hos faderen, i alle tilfælde indtil han blev gift i 1748. Derefter boede han en tid i det nuværende Nørregade, men flyttede i 1752 til en ejendom, han havde købt i Storegade. Her boede han, til han døde i 1766, 7 år før Otte Arboe. Efter det foreliggende må brødrene have fremstillet de første bornholmerure, medens de arbejdede sammen på værkstedet hos faderen. Antageligt efter at Otte Arboe havde løst borgerskab (o. 1748), men før Peter Arboe flyttede hjemmefra (o. 1748). Man må antage, at Peter Arboe har arbejdet som medhjælper hos broderen, indtil han selv løste borgerskab i 1750. Der er bevaret ikke så få ure med Otte Arboes navn, men måske endnu flere med Peter Arboes. De er alle standure med barokprægede trækasser, jernskiver med støbte hjørneornamenter og talkranse af tin med romertal. Værkerne er af messing. Alle de bevarede ure er af god kvalitet; men det må de nødvendigvis være i betragtning af deres alder. Eventuelle dårligt fremstillede ure er for længst slidt op. Ingen af de bevarede ure har værk af træ eller udviser træk, der kan føres tilbage til træværker. Har sådanne eksisteret, er de forlængst gået tabt. Man har hidtil ikke påvist en udviklingslinie inden for brødrenes ure; men det vil måske komme, når urene bliver nærmere undersøgt. Deres ure er som regel nummererede. For Otte Arboes vedkommende kendes der numre op til 759, for Peter Arboes til 1757. Flere forfattere har anført, at de bornholmske ure har stor lighed med samtidige engelske standure. Desværre har de ikke specificeret, på hvilke områder lighederne er at finde. Det virker, som om man har godtaget strandingstraditionens oplysning om, at de første bornholmerure var kopieret efter de strandede engelske ure. Da de ældste bornholmerure har stor lighed med samtidens danske standure, kan man lige så godt antage, at bornholmerurene bygger på den almindelige danske urmagertradition. I årene 1750-70 voksede det bornholmske urmageri. Der kom flere og flere urmagere i Rønne. Man må antage, at de nye urmagere enten havde lært hos brødrene Arboe eller også hos brødrenes elever. Der er ikke oplysninger, der tyder på, at der er kommet fremmede urmagere til øen i disse år. Rønne borgerskabsprotokol er ikke bevaret fra tiden før 1766. Derfor er oplysningerne om de første bornholmerurmagere meget tilfældige. Men antageligt var Claus Bohn (død 1787), Ole Henrichsen (nævnt 1753) og Tønnes Rasch blandt brødrene Arboes første elever. Blandt de urmagere, der nævnes i borgerskabsprotokollen fra 1766-1800, er følgende de mest kendte: Jens Michelsen eller Michael og Jørgen Peter Arboe, der begge får borgerskab i 1776. Endvidere Hagen Funch og Anthoni Schov, der får borgerskab i 1780. Chr. Bidstrup, Poul Hansen og Chr. Due, der får borgerskab i 1782. Poul Arboe, borgerskab i 1784, samt Joseph Bjerregrav og Edvart Sonne, der får borgerskab i 1787, og endelig Niels Sonne, der får borgerskab i 1792. Der findes endnu ure, der er lavet af disse urmagere. Efterspørgslen på antikke bornholmerure er stigende efter nogle års stilstand. Bornholmerure fremstilledes til 2015 hos urmager Svendborg i Rønne. Opretning af skæv pendularm 🔝Det gyldne værktøj 🔝Nedenstående anvisninger udføres på eget ansvar. Forfatteren kan ikke gøres ansvarlig for fejlfortolkning af vejledningen.Hvis "Anker-svinggaflen" skal justeres, det kán faktisk forekomme, så kan man anvende det "Gyldne Anker-svinggaffel-jern". Hvis man ikke ønsker at købe et sådant, så kan man selv fremstille det. Jeg har brugt et forgyldt jernrør og 2 små (M6) møtrikker. Det er vigtigt at jernrøret er forgyldt 😀 Før nedenstående procedure indledes er det meget vigtigt, at uret er linet op på sin blivende/sædvanlige plads og uhrværket sidder på sin faste plads, med pendul og begge lodder. Det sidste af hensyn til balancen i urværk-ophænget. Den øverste kasse (hovedet) kan godt afmonteres, det giver bedre plads og udsyn til arbejdsområdet. Inden man begynder at rette i vildelse, skal man notere sig til hvilken side pendulet "går i stå". Det er sådan, at hvis pendulet springer bare et enkelt "tik" eller et "tak" over, så går det i stå. Du finder ud af hvilken side der er sprunget over, ved at bevæge pendulet (der nu står stille) forsigtigt til en af siderne, til normalt udslag, indtil hæmværket siger "tik". Hvis det ikke siger noget, så prøv at bevæge pendulet til den anden side i stedet. Notér dig, til hvilken side du skal bevæge pendulet, for at det udløser et "tik" og start så uret igen - og lad det så gå i stå igen. Kontrollér så at pendulet stadig kan udløse et "tik", til den samme side som før. Gør dette nogle gange, så du er helt sikker på. at det stopper til samme side hver gang. Hvis det er "fifty - fifty", så er der nok noget andet galt med uret. Hvis det derimod stopper til samme side hver gang og uret ellers er i "lod og Water", så er anker-svinggaflen skæv og skal rettes. Men PAS PÅ, der skal næsten ingen kræfter bruges. Hvis det manglende "tik" findes i venstre udsving og værktøjet sættes ind fra (din) højre side, skal du vride værktøjet forsigtigt opad, husk at holde imod på værktøjet, med den anden hånd bagpå urværket, så du ikke ødelægger ankeret. Hvis det manglende "tik" derimod findes i højre udsving og værktøjet igen sættes ind fra højre side, skal man vride værktøjet forsigtigt nedad, husk at holde imod på værktøjet, med den anden hånd bagpå urværket, så du ikke ødelægger ankeret. Hvis værktøjet sættes ind fra (din) venstre side, skal du vride modsat af ovst. Svinggaflen er lavet af en meget blød jernlegering, så der skal udvises tilbørlig forsigtighed under rette-processen. Mit Gefühl, som de siger i udlandet. Når man mener, at svinggaflen har fået det tilstrækkelige bøj, startes uret igen. Der kan nu forekomme tre mulige resultater : 1) Uret går igen i stå til samme side som før (prøv flere gange): Du har ikke bøjet svinggaflen tilstrækkeligt, prøv igen. 2) Uret går nu i stå til modsatte side end før (prøv flere gange): Du har nu bøjet svinggaflen for meget, prøv at bøje i modsat retning. 3) Uret går perfekt 😀 Tillykke ! Men prøv at lytte rigtigt godt efter "tik-tak" rytmen. Det skal IKKE være "tik-TAK" ejheller "TIK-tak", men derimod "tik-tak". Det kan godt være svært, at få den rigtige rytme ! Held og lykke. |
|
