|
Dagens Mine Uhre : Opfindelsen af Uhret |
06:35:48 |
 Papa Silvestro secondo, uhrets opfinder i år 966.
Pave Sylvester II sammen med djævelen, afbildet omkring 1460.Mange af hans samtidige og også senere generationer, mente at Sylvester var i pagt med, eller besat af djævelen. 
Middelalderur i Salisbury Cathedral, England, der driver en klokke i tårnet.Angiveligt fra omkring 1386, restaureret 1956. Som den skarpe beskuer nok bemærker, er det kun et "slagværk", idet der ikke er noget værk til at drive evt. visere, kun et gangværk til at styre slagværket. Gangværket er forsynet med et "hæmværk" med spindelgang og svingstang. |
LodUhre: Opfindelsen af Uhret
Indholdsfortegnelse :Verdens "første" uhrSylvester og samtiden Hvad er klokken slået Urenes oprindelse generelt En hurtig gennemgang Salisbury Cathedral-uret Historie "Ældste påståede fungerende ure" Genopbygning Restaurering i 1956
Verdens "første" uhr 🔝Verdens første uhr blev opfundet af en pave !Sylvester II, der blev født ca. 945, blev pave fra den 2/4 999 og frem til den 12/5 1003. Hans borgerlige navn var Gerbert d'Aurillac og han var i 980'erne, før sin tid som pave, rektor for katedralskolen i Reims, men blev senere, fra 998, Ærkebiskop i Ravenna, hvorfra han blev udpeget til embedet som den første franske pave. Han opfandt, som ung blandt andet, i 966 en enkel mekanisme, der ringede med regelmæssige mellemrum for, at kalde munkene til bøn. Denne mekanisme anses, som det første mekaniske ur. Men da uhret kun kunne ringe, var der sandsynligvis ingen romertal og ingen skive eller visere. Først i 1602 fandt den daværende paves bibliotekar, kardinal Baronius, en samling af Sylvesters breve og fastslog, at han kun var "en lærd mand, forud for sin tid." Blandt andet opfandt han i 966 en enkel mekanisme, der ringede med regelmæssige mellemrum for at kalde munkene til bøn. Sylvesters mekanisme anses, som det første mekaniske ur. Sylvester og samtiden 🔝Samtiden så på Sylvester med mistro og holdt ham for en magiker, der havde solgt sin sjæl til djævelen. Han havde godt nok studeret hos araberne og jøderne i Cordoba, og indførte arabiske tal til Vesten. Dertil var han ejer af et damporgel og et mekanisk ur. Da befolkningen i Rom også så ham foretage astronomiske observationer fra Lateranets tag om natten, og skrive kabbalistiske tegn på pergament, blev de uhyggelige ved ham. En Rasponi var øjenvidne, da Sylvesters grav blev åbnet og ødelagt i 1648, og skriver i sin beretning De Basilica et Patriarchio Lateranensi fra 1656: "I 1648, da nye grundmure blev lagt for kirkens venstre fløj, blev liget af Sylvester 2. fundet i en marmorsarkofag, tolv fod under jorden." Den afdøde var angiveligt velbevaret og lå i fuldt ornat med armene krydset over brystet. Men ved første berøring faldt mumien sammen til støv, og kun et sølvkors og en signetring var tilbage.Et billede af Pave Sylvester II og djævelen, afbildet omkring 1460, er vist i spalten til venstre. Stadig rører besøgende i Laterankirken ved låget på Sylvesters sarkofag. Det påstås, at hvis der er vanddråber på den, skal en pave snart dø. Er den kun fugtig, er det et varsel om en biskops eller kardinals død. Hvad er klokken slået 🔝Ja - Hvad er klokken slået? Det har det sikkert heddet lige siden Sylvester lavede sit uhr. Uret kunne som nævnt kun kommunikere med omverdenen via slag på en klokke og udtrykket har så vundet indpas og er brugt i eftertiden.At Sylvesters uhr skulle have været udstyret med slagtæller, er nok tvivlsomt så man skulle selv huske, hvor mange gange klokken havde lydt, siden et kendt referencetidspunkt. Lidt ligesom den gamle skik med, at "slå glas" til søs. Urenes oprindelse generelt 🔝Urets historie er lang og går tilbage til oldtiden med solure og vandure. Mekaniske ure, der bruger tandhjul og lodder, dukkede op i middelalderen, især i kirker og klostre. Penduluret, som var mere præcist, blev opfundet af Christiaan Huygens i 1656. Lommeure og armbåndsure fulgte, og i dag bruger vi mest elektroniske ure.Verdens sandsynligvis ældste mekaniske ur, der stadig går, findes i katedralen i Salisbury og blev håndsmedet i jern, i eller før 1386. Altså godt 400 år yngre end Sylvesters ur. Uret blev muligvis konstrueret af tre urmagere fra Nederland, nemlig Johannes og Williemus Vriemand og Johannes Jietuijt fra Delft, som blev inviteret af kong Edward 3. af England. Middelalderuret i Salisbury Cathedral, som er vist i venstre spalte, driver en klokke i tårnet. Uret blev restaureret 1956. Som den skarpe beskuer nok bemærker, er det kun et "slagværk", idet der ikke er noget værk til at drive evt. visere, kun et gangværk til at styre slagværket. Gangværket er forsynet med et "hæmværk" med spindelgang og svingstang. En hurtig gennemgang 🔝
Salisbury Cathedral-uret 🔝Salisbury Cathedral-uret er et stort tårnur med jernramme uden urskive i Salisbury Cathedral, England. Det menes at stamme fra omkring 1386 og er et velbevaret eksempel på den tidligste type mekanisk ur, kaldet spindelgang og svingstang, og siges at være det ældste fungerende ur i verden, selvom lignende påstande fremsættes for andre ure. Uret, der tidligere har været i et klokketårn, som blev revet ned i 1790, blev restaureret til funktionsdygtig stand i 1956 og er udstillet i katedralens nordlige midtskib, tæt på vestfacaden.Historie 🔝Uret blev genopdaget i 1928, sat til side i katedraltårnet. På det tidspunkt havde det et pendul, som tilsyneladende var blevet installeret på et senere tidspunkt og erstattede en svingstang med spindelgang (a verge and foliot). Uret blev restaureret i 1956, og en reproduktion af svingstang og spindelgang blev installeret. Der var ingen tegninger eller dokumenter tilgængelige, og det er muligt, at den originale svingstang og spindelgang ikke lignede præcis den, der nu er installeret i uret.Urets slagværk menes at være originalt. Ligesom mange af disse mere praktiske apparater var dets hovedformål at slå en klokke på præcise tidspunkter. Det havde sandsynligvis ikke en urskive. Hjulene og tandhjulene er monteret i en smedejernsramme med fire stolper. Rammen holdes sammen med metalkileformede tappe i stedet for med møtrikker og bolte (som ikke var blevet opfundet). Ved tidspunktet for fundet var gangværket et pendul, der må have været en erstatning, da ure fra denne tid ville have haft en svingstang med spindelgang. Kraften blev leveret af to store stenlodder. Når vægtene går ned, rulles rebene ud af trætromlerne. Den ene tromle driver urværket, som reguleres af hæmværket; den anden driver slagværket, hvis hastighed reguleres af vingen (luftbremsen). Før lodderne når gulvet, skal de trækkes op igen, en opgave der forklarer tilstedeværelsen af to store håndhjul formet som bilrat i hver ende af uret. Uret er nu et "enkeltslags"-ur, der kun slår timeslag. Det laver ét slag pr. time på dagen (f.eks. ét slag ved middagstid). Den venstre halvdel af uret (som på fotografiet ovenfor) er slagværket; den højre halvdel er urværket. Da det blev bygget, kan det blot have slået klokker (ringet) til messerne, hvoraf der var op til fire om dagen. I slutningen af det 17. århundrede blev Salisbury-uret, ligesom mange andre, modificeret fra svingstang og spindelgang-drift til pendul- og ankerdrift. Dette gjorde normalt ure meget mere præcise, selvom forsøg i begyndelsen af 1990'erne af Michael Maltin viste, at uret gik inden for to minutter om dagen, hvis rebet på tromlen blev holdt i et enkelt lag. Så snart der er to lag, påføres tromlen et større drejningsmoment af loddet, og uret går hurtigere. Da et enkelt lag optræk er nok til at holde uret i gang i 12 timer, kunne det have været holdt præcist inden for to minutter om dagen, hvis det var blevet trukket op to gange dagligt. I 1790 blev det gamle klokketårn 'på grøften ved kanonernes afslutning i den nævnte kirke', der er nævnt i skødet fra 1386, og som havde huset uret, revet ned, så uret blev flyttet til katedralens centrale tårn. I 1884 blev et nyt ur installeret, og det gamle blev sat til side. "Ældste påståede fungerende ure" 🔝Andre, der hævdes at være verdens ældste fungerende ur, findes i katedralen i Beauvais i Frankrig (som siges at stamme fra 1305 og er fuldstændig bevaret i sin arkitektoniske ramme), klokketårnet i Chioggia i Italien og uret i Comayagua-katedralen i Honduras. (Siges at være bygget i Spanien af maurerne i det 12. århundrede, selvom optegnelser om det er gået tabt). Det ældste ur i verden med en korrekturlæst indgraveret dato (1463) er Backhaus-uret i Forchtenberg, Tyskland.Uret er et af en gruppe ure fra det 14. til 16. århundrede, der findes i det vestlige England i Wells, Exeter, Castle Combe, Ottery St Mary og Wimborne Minster. Et forsøg på at datere dette ur til omkring 1386 blev gjort af T.R. Robinson. Hans anslåede dato er blevet understøttet af andre. Mekaniske ure begyndte at blomstre i Europa i det 14. århundrede. Andre ure fra det århundrede, såsom dem i Rouen (Gros Horloge), Paris (Heinrich von Wick-uret) eller Dijon (uret taget af Filip den Dristige fra Courtrai i 1382), er enten gået tabt, ødelagt eller væsentligt modificeret. Wells Cathedral-uret kan være lavet af de samme håndværkere som Salisbury-uret, men dateres normalt til omkring 1392 og befinder sig nu på Science Museum i London, hvor det fortsat er i brug. Der er en vis tvivl om, hvorvidt uret, der er udstillet i Salisbury Cathedral, faktisk er det ur, der er nævnt i 1386, da konstruktionen er ret avanceret og mere sammenlignelig med ure lavet i det 16. og 17. århundrede end dem, der blev lavet i det 14. århundrede. Spørgsmålet om, hvorvidt dette er uret fra 1386, er ret vigtigt, da Wells Cathedral-uret tidligere blev dateret til det 16. århundrede, men derefter dateret til 1392 efter opdagelsen af Salisbury-uret i 1928. Dateringsfejl for gamle tårnure er ikke ualmindelige. Dover Castle-uret blev oprindeligt dateret til det 14. århundrede, kun for senere at blive revideret til omkring 1600. I 1993 organiserede Christopher McKay et symposium med Antiquarian Horological Society for at fastslå, om uret kunne dateres til 1386. Flertallet af deltagerne stemte for, at det var originalen, men omtrent 1/3 af deltagerne stemte for, at uret var af en meget senere dato. Genopbygning 🔝Uret blev genopdaget i tårnet i 1928 af T.R. Robinson, en urmager-entusiast, der gik op i klokketårnet for at se det nye ur (installeret i 1884). Tilstedeværelsen af det gamle ur var kendt af mange, men ingen tillagde det stor betydning. Det var kun T.R. Robinson, der mente, at det var uret nævnt i 1386. Ud fra fotos taget i 1928 så det ud til at være nogenlunde komplet. Til sidst blev dets historiske betydning indset. Det blev først udstillet i katedralens nordlige tværskib. Derefter, i 1956, blev uret restaureret til sin formodede oprindelige stand og begyndte at virke igen. Pendulet og rekylgangen blev erstattet af en ny kant og foliotgang, hvorved uret blev restaureret til noget, der mindede om dets oprindelige design.I dag fungerer gangværket, men slagmekanismen forhindres normalt i at køre af en klemme, som kan fjernes til demonstrationsformål. Restaurering i 1956 🔝Herrerne John Smith & Sons fra Derby modtog uret i februar 1956. Det blev skilt ad til transporten. De samlede uret igen i deres værksted og sammenlignede det med eksisterende ure på Science Museum, før de besluttede, hvordan det skulle restaureres.Rolls-Royce blev hyret til at få taget røntgenbilleder af to af hjulakslerne. Dette bekræftede, at de to aksler på det kørende værk var blevet forlænget, da uret blev omstillet til penduldrift. Efterfølgende undersøgelser viste, at uret faktisk var blevet ombygget to gange, da der blev fundet rester af et tidligere pendulgangværk. Uret er nu udstillet i katedralens nordlige sideskib, tæt på vestfacaden. |
|
